Vælg mellem renere vand eller arbejdspladser i Jylland

Ressourcerne er knappe i nedgangstider. Derfor må politikerne vælge mellem, om de prioriterer renere drikkevand eller arbejdspladser i Vestjylland.

Når politikkerne fremover skal beslutte, om de vil stramme eller nedjustere for Danmarks miljøreguleringer af for eksempel landbruget, så skal de gøre sig klart, at de i realiteten tager nogle meget skarpe prioriteringer.

»Der er en meget spændende politisk diskussion, som de færreste politikere er modige nok til at tage. Den handler om, at der er velfærd på begge sider af lighedstegnet, hvad enten man vælger at gå efter bedre miljø eller bedre rammebetingelser til landbruget. Det er en hård prioritering imellem, om man skal vælge arbejdspladser i Vestjylland eller renere drikkevand. Vi kan være med til at påvise, hvad det koster at vælge den ene eller anden vej, men det er dem, som skal tage et politisk valg,« siger direktør for Fødevareøkonomisk Instutit Henrik Zobbe.

Nedgangstider ændrer billedet

Han mener, at prioriteringer kan være anderledes, når landet er i nedgangstider end opgangstider.

»Jeg skal ikke som økonom sige, om man skal gøre det ene eller andet. Men man kan sige, at der godt kan være forskel på, hvad nationen har brug for i nedgangstider i forhold til, når det går fremad,« siger han.

Bagmændene bag Fødevareøkonomisk Instituts nye rapport om landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne oplever, at der i andre lande bliver prioriteret anderledes end i Danmark.

»Det har vi bl.a. oplevet i Holland, hvor vi besøgte det hollandske landbrugsministerium under arbejdet med rapporten. Her var de klare i mælet. Alt der skader erhvervet og andre typer erhverv er skudt til hjørne i øjeblikket. Hollænderne siger, at de ikke har råd til andet,« fortæller seniorforsker Brian Jacobsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle