Vandplaner smadrer landbruget i kommune

Vandområdeplanerne får drastiske konsekvenser for landbruget, og særligt i visse områder vil høje miljømål nærmest smadre landbruget i et helt område. Det viser nye beregninger fra Seges. Vandområdeplanerne, der lige nu er i høring frem til sommerferien, vil koste landmænd i Mariager Fjord Kommune 1.346 kr. pr. hektar. Kombineret med den forringelse af jordværdien, det medfører, vil det øge andelen af lukningstruede landbrug med 47 procent. Lukningstruede landmænd er landmænd, der har en gældsprocent over 70, og som har underskud.

Dermed vil tre ud af ti landmænd i kommunen være lukningstruede, og to tredjedele vil have en gældsprocent over 70.

Kæden hopper af

For landet som helhed vil 27 procent flere end i dag være lukningstruede, hvis vandområdeplanerne bliver gennemført, som de ligger i dag, og dermed vil 19 procent af de danske landmænd være lukningstruede. Det viser beregninger baseret på konkrete regnskaber.

»Kæden hopper helt af med de mål, der er for et område som Mariager Fjord, det smadrer jo totalt landbruget der,« siger Ivar Ravn, direktør for Seges.

Han mener, at Naturstyrelsen har sat målene alt for højt. Den del, som ministeriet skal give erstatning for, er kun en lille del af den kvælstofreduktion, landbruget skal levere. På landsplan 1.600 ton ud af 7.800 ton kvælstof. 6.200 ton er der ikke konkrete planer for – de er sendt i udvalg.

»Det er useriøst at melde målsætninger ud uden at forholde sig til, hvordan man vil nå dem,« kritiserer Ivar Ravn.

For høje mål

Målene er ifølge Seges for høje til, at man kan nå dem med tiltag uden for markerne – altså i fjorden eller oplandet. Når man ser på mulighederne for at nå miljømålene, så kan man kun dyrke brak, vedvarende græs og nogle steder lidt vårbyg med udlæg i Mariager Fjord Kommune.

»Det er der altså ikke mange, der kan leve af,« siger Ivar Ravn.

Han peger på, at efterafgrøder kan give en lille effekt, det samme med kvælstoftilførsel, men med det lave niveau, der er i forvejen, bliver effekten ikke stor.

»De vil sætte ind med voldsomme tiltag, men det vaccinerer ikke fjorden mod iltsvind, så det kan være spildte kræfter,« tilføjer han ærgerligt.

I hvert fald kan Seges ikke få oplyst, hvordan Naturstyrelsen er nået frem til de opsatte miljømål, og hvilket fagligt grundlag de hviler på. Og de har heller ikke set seriøse konsekvensberegninger. »Det er meget dårlig forvaltningsskik,« understreger han.

Giv høringssvar

Ivar Ravn mener både, det er i strid med regeringens vækstpolitik, går hårdt ud over udviklingen i landdistrikter og er useriøs miljøpolitik. Han anbefaler, at de landmænd, der bliver ramt, indgiver høringssvar til Naturstyrelsen med håb om, at de besinder sig og ikke vedtager vandplanerne, som de er i dag. »Landmænd lider allerede et tab på grund af undergødskningen. Tabene stiger med de nye krav. Man kan bruge de konsekvensberegninger, vi arbejder på hos Seges, og vise hvor stort tabet bliver lokalt,« siger han. Ud over tab i marken vil kravene også betyde en væsentlig reduktion i husdyrproduktionen, fordi flere må holde helt op med at have dyr. L&F vil også skrive et høringssvar for hele landbruget.