Udbredelsen af ålegræs i fjordene bestemmer, hvor meget udledningen af kvælstof skal reduceres, men man overser mange vigtige faktorer.
Vandplanerne, der sætter endog meget store og dyre krav til landbruget om at reducere udledningen af kvælstof, bygger, med få undtagelser, på en model, der er meget simpel og ikke matcher virkeligheden fuldt ud. Det betyder, at landmænd risikerer at skulle reducere udledningen af kvælstof betragteligt, uden at de indre farvande opnår den miljøtilstand, der er planer om.
Det påpeger geolog Flemming Gertz, der er specialkonsulent i vandmiljø og næringsstoftransport ved Landscentret Plan & Miljø. Han finder støtte i en rapport, DMU offentliggjorde i februar, bare en måned efter at daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde vandplanerne.
Ålegræsværktøj for simpelt
Flemming Gertz langer ud efter det såkaldte "ålegræsværktøj." Det går ud på, at det er udbredelsen af ålegræs der afgør, hvor meget udledningen af kvælstof til fjordene skal reduceres. Jo mere ålegræs, der er på havbunden, des bedre er miljøtilstanden. Teoretisk set skulle mindre nitrat i vandet føre til mindre plankton og dermed mere lys på bunden, så ålegræs kan udbrede sig. Men sammenhængen mellem ålegræs og vandets nitratindhold er for dårlig. Fosfor, fiskeri, muslingeskrab og fysiske ændringer som fjernelse af stenrev betyder også noget.
"Kvælstofudledningen forklarer kun noget af, hvor meget ålegræs udbredes, men der er også andre forklaringer," siger han.
Mangelfuld effekt
Kvælstofkoncentrationen i vandet er ifølge DMU generelt faldet siden 1989. Alligevel konstaterer en dugfrisk rapport fra DMU om vandmiljøet i 2008, at den reduktion af kvælstofudledningen, der allerede er sket i vandmiljøplanerne, ikke har haft den ventede effekt. Og hvad værre er: Man ved ikke hvorfor.
DMU peger dog på, at klimaforandringer og fiskeri har betydning, men flere andre faktorer kan også have indflydelse.
Viden mangler
Ifølge Flemming Gertz er det en fejl, at man ikke inddrager flere faktorer, når man vil forbedre miljøtilstanden i de indre farvande. Selv om man drejer helt tilbage på kvælstofskruen, er det nemlig slet ikke sikkert, man overhovedet kan nå målene.
"Vi skal bruge mere tid, for at udnytte de virkemidler der er i sigte," siger han.
Derfor mener han, det ville være klogt at udskyde vandplanerne.
"Det er helt urealistisk, at det skal være gennemført i 2015, i andre lande deler man planen op og gennemfører den over en længere periode," siger han.
Vandrammedirektivet er vedtaget i EU og skal være fuldt gennemført i 2027.
