Vandt trods urolig nattesøvn

Bjarne Christensen fra Fyn var mere end glad for sin førsteplads i klasse 4.

Bjarne Christensen står smilende og fuldstændig indsøpet i champagne med sin pokal foran den grønne John Deere 4240s.

»Jeg vågnede klokken fire i nat og kunne ikke sove igen. Jeg er altid nervøs, når jeg skal til stævne. Så det er rigtig fedt at vinde. Jeg har forberedt mig hele sæsonen, og er den eneste fynbo i klasse 4,« siger han.

Bjarne Christensen havde opbakning med hjemmefra. 12 fynboer havde taget turen til det jyske med ham.

»Det har været en rigtig fin dag. Godt sted, god bane, et godt publikum og en førsteplads. Der skal bare festes igennem i aften,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle