Vandværksformand: Giv landmænd rabat

Landmænd skal have storkundefordele.

Vandværkerne skal se deres priser efter i sømmene, så landmænd ikke betaler for meget for vandværksvand. Den opfordring kommer nu fra Ole Wiil, formand for Danske Vandværker.

Landmænd har det seneste år i stigende grad droppet det lokale vandværk for i stedet selv at pumpe vand op til dyrene. I august kunne LandbrugsAvisen for eksempel skrive om en landmand med 720 køer, der kunne spare 120.000 kr. årligt på selv at bore vand.

Den udvikling finder Ole Wiil uheldig, og det er hverken godt for landmændene eller andre kunder.

»Jeg tror, vi kan holde på dem, hvis man justerer lidt på storkunderabatterne,« siger Ole Wiil.

Hos Landbrug & Fødevarer hilser viceformand Lars Hvidtfeldt denne udmelding velkommen.

»Vi har talrige eksempler på, at landmænd føler de betaler langt mere for vand, en hvad rimeligt er, så det bliver en byrde der er med til at forringe deres konkurrenceevne,« siger han.

En rapport fra McKinsey, der kom i august, viser, at der på landsplan er mulighed for en effektivisering af drikkevand på 1,2 mia. kr. og 2,1 mia. kr. for spildevand.

Reelt skal landmænd dog have kommunens tilladelse til at droppe vandværket og lave egen boring, og den tilladelse er svær at få.

»Hvis vandforsyningerne lytter til deres formands opfordring til mere favorable storkundevilkår, kan vi undgå en strid, hvor landmænd i stigende omfang forsøger at komme ud af vandforsyningerne,« siger han.

Faktaboks

  • Flere steder har kommuner givet landmænd tilladelse til, at de må pumpe vand op af undergrunden til brug i stalden, selv om de kan få vand fra vandværket.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle