Varmt, vådt efterår gav større N-udledning i 2017

Politikere overreagerer på sæsonudsving i N-udledning, mener L&F.

Det kan godt være, at det kommer bag på forskerne og politikerne, at udledningen af kvælstof steg i 2017, men landmændene er ikke overraskede. Så da der dukkede foreløbige tal op fra Aarhus Universitet i sidste uge om og skabte bekymring om Landbrugspakken og kvælstofudledning, kom det ikke bag på landbruget. Det påpeger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor G. Kofoed.

Derimod havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen behov for at påpege, at kvælstofudledningen tilsyneladende ikke var faldet i 2017, sådan som det var forventet efter Landbrugspakken.

»Det kunne vi have sagt sidste år, da det regnede sådan i efteråret, og det var svært at så vintersæd og efterafgrøder«, siger Thor G. Kofoed.

Han peger på, at den klimanormalisering, som Aarhus Universitet laver, er alt for grov og bør forbedres.

»Det vil jeg tage op med Miljøstyrelsen«, lover han.

Mange forhold ikke med

Ifølge Leif Knudsen, landskonsulent hos Seges, bliver normaliseringen meget upræcis, fordi Aarhus Universitet kun korrigerer ud fra den samlede afstrømning af vand, der løber ud i kystvandene - og ikke for, hvornår på året afstrømningen sker. I 2017 var der allerede i september og oktober en meget stor afstrømning på grund af store nedbørsmængder. Normalt begynder afstrømningen på lerjord først i november, hvorfor udledningen er mindre end i 2017.

»Det tager klimanormaliseringen ikke højde for«, siger han.

Samtidig peger han på, at temperatur, forhold ved såning og plantevækst kan have betydning. Det korrigeres der heller ikke for. Endelig er man nødt til at se på en udledning over flere år. De hidtidige rapporter viser, at den klimakorrigerede udledning svinger med nogle tusinde ton, uden at der er væsentligt ændrede miljøtiltag i landbruget.

Vil undersøge

Ministeriet undrer sig også over, at udledningen ikke er faldet og har bedt Aarhus Universitet om at opdatere det faglige grundlag.

Samtidig planlægger Aarhus Universitet ifølge seniorrådgiver Hans Thodsen, om man kan forbedre den normalisering, de laver af kvælstofudledningen.

»Vi går i gang med projektet til foråret, så vi får flere faktorer med, og så kan vi bruge den viden, når vi laver næste rapport til efteråret«, siger han.

Ustyrlige faktorer giver landbruget store udfordringer

  • Ingen indflydelse: Kvælstofudledningen til vandene langs de danske kyster afhænger af få faktorer, som landmænd kan påvirke (gødningspraksis, efterårsbevoksning og generel management), men endnu mere, som landbruget ikke kan påvirke.
  • Afstrøming: I dag ser man på den årlige afstrømning under ét. Men det er ikke ligegyldigt, om det regner i januar eller juli. Det ville være mere korrekt at klimanormalisere i forhold til, i hvilken måned eller hvilken del af dyrkningssæsonen nedbøren falder. 
  • Sæsonfordeling: Aarhus Universitet opgør udledningen på kalender år og hydrologisk år (1. august til 31. juli). Opgørelse på kalenderår er problematisk, fordi et tørt efterår efterfulgt af et vådt forår vil forskyde udledning af kvælstof fra et år til et andet på papiret.
  • Temperaturen: Temperaturen i efterårsmånederne vil forøge frigørelsen af kvælstof. Jo mere, der frigøres, des større kan udledningen blive, hvis det samtidig bliver et vådt efterår. Men temperaturen kan have positiv indflydelse på etablering af afgrøder, der kan fange kvælstof.
  • Plantevækst: Tidlig høst, lave, men tilstrækkelige nedbørsmængder i efteråret og høje temperaturer vil både forøge arealet med efterafgrøder og vintersæd og øge optagelsen af kvælstof i disse i stedet for, at det ender i vandmiljøet. Omvendt vil en sen høst kombineret med store nedbørsmængder betyde et lavt efterafgrødeareal, sen såning af vintersæd, dermed en lav optagelse af kvælstof i planter om efteråret og større risiko for udledning. 
  • Hvorfor faldt udledningen ikke som forudsat i Landbrugspakken i 2017?: Afstrømningen var i specielt september-november betydeligt større end normalt, og afstrømningen i netop denne periode har stor betydning for den samlede udledning. Klimatiske forhold betød en betydelig mindre kvælstofoptagelse i efterårssåede efterafgrøder og vintersæd end normalt. Den mindre kvælstofoptagelse skønnes i niveauet 10.-15.000 ton kvælstof og har formentlig betydet en øget udledning på 3.-4.000 ton.

Så meget svinger udledningen af kvælstof fra år til år, selv om den er klimakorrigeret. Det sker på trods af, at reglerne næsten ikke er ændret for landmændene. Det betyder, at man ikke kan konkludere ret meget, selv om udledningen ikke faldt i 2017 som ventet. Man skal se tallene over en årrække, påpeger Seges.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle