" Vejen til målet - at få den bedste mælkepris - er blevet længere"

For Jan Toft Nørgaard, formand for Arla og dermed en af Nordeuropas mest indflydelserige landmænd, er det afgørende at kunne erkende, når der er sket fejl. Men vigtigere endnu at finde ud af, hvad man så gør. Lige nu står det store andelsselskab med store udfordringer på centrale markeder, samtidig med at man skal finde en løsning, der bringer landmændene helskindet gennem klima-krisen.

Jan Toft Nørgaard har en fast pointe. Den handler om ikke at pege fingre ad andre.

"Der har jeg lært af min mor. At hvis man peger på andre, så er der tre fingre, der peger på en selv", siger han flere gange under interviewet over køkkenbordet på familiegården Nørrevang i det sønderjyske.

Den pointe er afgørende for ham som formand for et af verdens største mejeriselskaber", Arla Foods.

"Man skal kunne erkende, at man ikke kan stille alle tilfreds. Og i det hele taget erkende det åbent og ærligt, når noget går galt. Der vil altid være tre fingre, der peger tilbage", forklarer han, mens han gestikulerer ivrigt.

Netop det med at erkende det, der ikke kører optimalt, er centralt for den 59-årige mælkeproducent. For ham er det ikke vigtigst at finde ud af, hvordan noget gik galt. Det er langt vigtigere at finde ud af, hvad man så stiller op herfra.

Når du træder ind i bestyrelseslokalet i Arla. I hvor høj grad er du så dansk mælkeproducent?

"Jeg er ikke dansker. Jeg er Arla. Jeg ser ikke på nationalitet".

Næste år er det tyve år siden, at dansk-svenske Arla blev dannet ved fusionen mellem MD Foods og Arla. Du sad med, da beslutningen blev taget?

"Ja. Det var den 17. april 2000. Vi harmonerede meget med svenskerne. De kulturforskelle, der var, har været en styrke. I Danmark er vi hurtige til at sige "det gør vi". Svenskerne tænker sig mere om. Det har gjort, at mange beslutninger er blevet stærkere. Vi har fået mere eftertænksomhed. Det har også været med til at forme mig. Jeg har skullet lære at begå mig i den verden. Så er vi tilbage ved, at når man peger på nogen, så vender de tre fingre mod en selv. Du kan godt være sur over, at de andre er anderledes. Men så må du jo se på, hvordan får vi det så til at fungere".

Hvordan har den fusion præget Arla?

"Vi fik ind i vores værdisæt, at vi kunne arbejde med andre kulturer. Det lærte os, at bønder er bønder, og at vi tænker ens. Jeg har ikke mødt en bonde, der ikke havde mål om en bedre mælkepris. Vi er alle stolte af erhvervet og af vores faglighed. Det møder jeg overalt. Vi har ikke samme rammevilkår eller samme jordtyper, men vi har samme mål".

En ting er jo at være to nationaliteter. Men efter fusionerne med Centraleuropa og England i 2012 er I jo nu syv. Hvordan mærkes det i bestyrelseslokalet?

»Vi grupperer os ikke efter nationalitet i bestyrelseslokalet. Vi har et fælles udgangspunkt«.

Har det altid været sådan?

»I starten var det dansk-svensk, men vi er langt forbi den tid. Vi kan godt have diskussioner, og vi kan have forskellige udfordringer i baglandet. Men baglandet er jo i sidste ende det samme«.

Hvordan spiller sådan noget som Brexit ind? I sådan en situation som skilsmisse midt ned gennem Arla-familien er der jo ikke nødvendigvis altid fælles interesser?

»Brexit er en kæmpe udfordring. Vi er 100 procent klar på ethvert scenarie, men vi vil først agere, når vi kender udfaldet. Hårdt Brexit er en økonomisk udfordring. Vi er ikke uforberedte, men det udfordrer os, også på mælkeprisen«.

Hvor meget kan I strække jer, når I har syv nationaliteter? Sidste års tørke-hjælp, hvor I udbetalte hele overskuddet - kunne I have gjort det, hvis kun et land var blevet ramt?

»Hvis det kun var et enkelt lands ejere, der var ramt, var det nok blevet en anden beslutning, men når vi rammes kollektivt, kan vi agere kollektivt. Vi er alle ligeværdige medlemmer i Arla«.

Hvor meget kan I så tage hensyn og lave særtiltag for de britiske andelshavere, der jo står i en svær situation med Brexit?

»Fællesskabet er nødt til at beskytte sin forretning, samtidig med at vi agerer i respekt for de britiske ejere og med den solidaritet, der følger med at være et andelsselskab. Vi har brugt meget tid på lobbyarbejde for at stille Arla bedst muligt. Det handler om fri bevægelighed for varer og arbejdskraft. Det er de vigtigste ting for os«.

Men det lyder, som om der ikke er mange særhensyn til at tage, hvis et enkelt lands medlemmer kommer under pres?

»Vi må gøre det, der er bedst for mælkeprisen. Fællesskabet må beskytte sin forretning«.

Hvordan har det påvirket Arla, at tyskerne og briterne kom med?

»Det har givet os gode kolleger og adgang til vigtige markeder. Men også udfordringer, vi ikke kunne forudse. Vi må sige, at ruslandsembargoen og Brexit udfordrer os voldsomt. Disruptet os«.

Hvordan disruptet?

»Vi glemte i vores SWOT-analyser (analyser over styrker, svagheder, muligheder og risici, red.) at spørge til risikoen for, at Putin gik ind i Ukraine, eller at briterne ville forlade EU«.

 

Hvad betyder det i dag?

» Jeg kan og vil ikke ringe til tyskerne og briterne og sige at de ikke må være med mere. Sådan fungerer et andelsselskab ikke. De er lige så meget ejere som jeg er. Derfor står vi også alle overfor nogle udfordringer, som vi ikke kunne forudse og som vi nu skal løfte sammen. Jeg kan ikke gør fusionerne om «.

Var fusionerne en fejl?

»Nej. Succesen er stadig mulig, men vejen til succes er en anden. Man må spørge, hvad gør vi så?«

Har det været en dårlig forretning?

» Nej, i det store billede har det ikke været en dårlig forretning, men det er en større udfordring end forventet, på grund af ting vi ikke kunne forudse. Vi er konkurrencedygtige og vi arbejder stadig målrettet på at indfri vores mission om at betale den bedste mælkepris. Men hvis jeg siger, at jeg vil have den bedste mælkepris i Europa, er der mange, der tror, at jeg så mener, at det skal ske i morgen«.

Hvad gjorde I, da I opdagede problemerne?

»Vi måtte lægge en ny strategi for, hvad vi så gør. Når der er 3 mia. kg. mælk, der ikke længere kan eksporteres til Rusland fra EU, så - selv om vi havde meget lidt af den mælk - måtte vi tage vores del af ansvaret for at løfte mælken ud af Europa«.

Var det så en dårlig forretningsplan?

»Nej, jeg har troet på businesscasen hver gang. Fusionerne skulle bidrage positivt til mælkeprisen, og det tror vi stadig kommer til at ske. Uden vores kolleger i de andre lande havde vi heller ikke kunne gennemføre vores transformationsprogram Calcium. Det program gør, at vi har fået fortyndet vores omkostninger.

Men var det så ikke en fejl, når det nu rent faktisk har kostet på mælkeprisen?

»Nej, men det er helt klart en anden udfordring, end vi gik ind til. Vejen til målet - at få den bedste mælkepris - er blevet længere. Og så har vi jo, hvis der bliver et hårdt Brexit, ikke set de sidste konsekvenser endnu. Jeg ønsker ikke at sætte folk blår i øjnene«.

Hvor meget har de to ting embargoen og Brexit kostet?

»Brexit har kostet over en milliard på mælkeprisen på grund af valutakurserne. På ruslandsboykotten har vi ikke gjort det op. Vi havde ingen eksport til Rusland af betydning, men vi blev ramt indirekte«.

Hvad har du lært af det?

»Man lærer af sine udfordringer, og det gør vi også her. Man vil altid blive mere og mere kritisk, og vi vil blive mere nidkære i, at vi får spurgt til alt, men det er svært, når udefrakommende ting kan udfordre en forretning. Ingen havde forestillet sig Brexit. Eller Ukraine-situationen. Samtidig skal man jo også hele tiden være opmærksom på de muligheder, der er for forretning. Som vores nyeste opkøb i Bahrain for eksempel«.

Klimaet er altafgørende

Hvordan oplever du rollen som Arla-formand?

»Jeg har lige været i Tyskland for at mødes med Arlas tyske andelshavere. Og jeg er ganske almindelig bonde, når jeg kommer derned. Det er vi ved at lære dem dernede. Sidste år blev jeg modtaget alt for fint som ny formand. Der er der en kulturforskel, som vi skal arbejde med. Min natur er ikke at stå på en piedestal. Jeg vil stå midt imellem mine medlemmer. Det er de heldigvis ved at lære«.

Hvad er vigtigst i den rolle, du har?

»Man skal afgøre, om man er folkets megafon, eller om man vil lede dem derhen, hvor det er rigtigt at gå«.

Hvordan det?

»I 1996, da jeg blev valgt som landboforeningsformand, skulle jeg til min første generalforsamling afholde bestyrelsens beretning. Jeg forsøgte at få det med, som alle gerne ville. Jeg følte mig meget forpligtet, for det var jo hele bestyrelsens beretning. Men man kan jo ikke stille alle tilfreds. Så bagefter aftalte jeg med bestyrelsen, at det fremover var formandens beretning. Det stillede også dem friere i forhold til at være med i debatten bagefter. Og jeg gik fra at være talsmand til at turde at tage ledelsen. Det er derfor, man er valgt. Fordi man har tilliden. Så skal jeg heller ikke kun sige, hvad der er populært i morgen tidlig, men handle ud fra, hvad der er rigtigt i fremtiden. Det skal vi turde fortælle baglandet, også når det er svært«.

Hvad er vigtigt, men svært at fortælle baglandet lige nu?

»Klima. Der læner jeg mig ud lige nu. Jeg kunne se det allerede i 2011, hvor jeg var med Mejeriforeningen i New Zealand på kongres og mødte professor Jørgen E. Olesen, der gav mig en teoretisk baggrund. I 2005 meldte Peder Tuborgh, at vi var nødt til at forholde os til klima, og der gav vi ham fra bestyrelsens side grønt lys til at handle på alt fra tankstuds til forbruger. Det gør, at vi har reduceret med 25 procent på mejerierne. Men nu er vi der, hvor - hvis ikke vi selv tager handling som bønder - der er andre, der gør det for os. Det er ikke kun landbruget, der har skabt problemet, og vi har en rolle at spille i at løse det«.

Du har flere gange udtalt, at klimaet ikke er en trussel, men en mulighed. Det lyder jo ellers som en trussel?

»Hvis vi tager ansvaret og leverer, vil der også stå respekt om os. Det ser jeg som en mulighed«.

Hvordan oplever du villigheden blandt dine medlemmer på det her punkt?

»Mange ringer og spørger, hvad de skal gøre helt konkret på klimaet. Der mangler vi endnu at finde svarene, men hvor vi for eksempel i Tyskland i oktober mødte meget skepsis, var den stemning helt anderledes i foråret. Da rejste flere af de unge landmænd sig op og talte meget klart for«.

Det er jo ikke alle, der er så positive?

»Nej. Der skal være en sund skepsis, hvor nogle stiller de kritiske spørgsmål - vis os hvordan og hvorfor. Men jeg kan mærke, at den nye generation af landmænd er langt mindre traditionsbundne end vi ældre. De har også bevæget sig uden for landbokulturen, for vi er så få efterhånden. Og jeg vil gerne hjælpe med til, at vi som landmænd ikke bare er forandringsparate, men også forandringsdrivende«.

 

Har svigtet på kommunikationen

Hvordan oplever du muligheden for at få indflydelse og påvirke Arla?

»Min tilgang til Arla er, at det er en del af min virksomhed. Det er et datterselskab af mit landbrug, for jeg ejer det jo. I andre lande er landmænd reduceret til at være driftsledere. Som Arla-landmænd står vi derimod stærkt. Jeg kan også lave vertikal integration«.

Tror du også, at de, der ikke er folkevalgte i Arla, ser det sådan?

»Nej, det gælder ikke for alle, og der er en opgave, der skal løses. En kæmpe kommunikationsopgave. Vi skal ud at diskutere med andelshaverne. Vores medlemstilfredshed har virkelig haltet i det sidste års tid. Der er for mange landmænd, der ikke føler de er blevet mødt der, hvor de gerne vil mødes«.

Hvad skal der gøres ved det?

»Vi afskaffede det tidligere Ejerblad, der kom med tankbilen. Men den nye platform er svært tilgængelig, især for vi ældre. Derfor skal vi have gang i direct mails, hvor alle får en digital mail til kommunikation fra Arla. Og så skal vi have mere gang i vores Arla Farmers-forum, hvor vi snart får en fælles platform, hvor man kan diskutere på tværs af nationaliteter«.

Hvad tænker du på, når du kører rundt i din ladbil efter møderne?

»Jeg tænker på, hvordan jeg får bønderne engageret og får gang i den rigtige proces. Det er det vigtigste i det næste halve år. At vi skal lykkes med at skabe engagement og forståelse for vores klimatiltag. Der skal jeg lede mit bagland. Jeg kan ikke lede dem, hvis de ikke forstår, hvorfor vi skal det her«.

Faktaboks

Blå bog: Jan Toft Nørgaard

  • 59 år.
  • Gift med Sanne. Tre voksne børn.
  • Juli 2018-: Formand for Arla.
  • 2011-2018: Næstformand for Arla.
  • 1998: Valgt til bestyrelsen for først MD Foods, så Arla.
  • 1996: Medlem af repræsentantskabet.
  • Mælkeproducent fra Skærbæk siden 1982.
  • Medlem af Mejeriforeningens bestyrelse siden 2011.
  • Medlem af virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle