Vi har fået føl!
Det stod i fenden lørdag morgen, og Bondemanden var ikke sen til at vække resten af huset, da han på sin vej til staldene så vidunderet. Vi stod lodret i sengene, Lærke og jeg.
Et hoppeføl. Selvfølgelig. Hun er verdens smukkeste, mest langbenede skabning. Selvfølgelig.
Og nu overvejer jeg så, om moderen skal sendes til hingst i år igen, eller om hun skal have en pause. Det er altid SÅ spændende at få føl. Og med islændere kan man aldrig vide sig sikker på føllets farve - for fire år siden fik Fenja et fuldstændig lyst-rødt føl, det til trods for, at hun selv er sortbrun og hingsten også var brun. I år er føllet sort med sølvskær på ben og flanker. Hingsten er sort. Så vi var ikke i tvivl om, at der kom et mørkt føl, men man kan aldrig vide. Sjovt og spændende er det i hvert fald.
Lærkes Bibi, som er skimmel, burde også få føl, til hingst var hun jo, men det ser ud, som om hun snyder os. Hun var hos en sortbroget hingst, og vi har drømt salige drømme om et lille, fint, broget føl siden sidste sommer. Det må vi se at få næste år, hvis hun gennemfører sit snyderi. Hun ligner desværre en, der ikke er i fol.
Det bliver en hel sport at sidde på nettet og søge efter mulige hingsteemner. Det går der uforholdsmæssigt megen tid med. Vores ridelaug mangler at få to føl i år, og så skal der findes navne. Det er også ret sjovt. Islændere får islandske navne. Med betydninger der spænder fra deres udseende til egenskaber, over hårlag, vejrlig på fødselsdagen, tidspunkt på dagen for fødslen, og så selvfølgelig de mytologiske navne. Fenja er mytologisk. Bibi betyder "visselulle" - jeg tror, vores lille ny skal hedde Náttgjola, som betyder "nattebrise".
Og lidt mere hest: Sidste år solgte jeg vores fem-års vallak, som var klar til tilridning. Desværre var hans sind og vilje så stor, at vi ikke selv kunne makke med ham, og vi besluttede, at han skulle sælges. Det var godt besluttet! Han kom til Holstebro. Og selvom den unge pige der købte ham var klar over, at hans temperament krævede MEGET, så har hun fået en dygtig hest ud af ham på et halvt år. Han startede til sit første store stævne, Bededagsstævnet i Herning, i år, og han blev placeret som nummer 6 ud af 60-70 stykker! Det er vi ret stolte af hér i huset. Jeg er i særdeleshed. Jeg havde nemlig hele tiden sagt, at dén hest var speciel, han var noget helt for sig, og det viser sig, at jeg havde ret. Min meget lille viden om islændere til trods. At han kan tölte sig i en finale efter et halvt års træning, synes jeg er fantastisk! Og godt er det, at han kom væk herfra, vi havde aldrig fået dét ud af ham. Havde aldrig overvejet at stille op til noget som helst - vi er mest til hygge og skovture. Og så føl!
Nu skal vi lige have fundet papirerne. Følanmeldelses-papirerne. Så Náttgjola kan blive registreret rigtigt i Hestedatabasen. Så hun kan få sin chipmærkning og sit hestepas. Joh, joh, det er næsten ligesom at få barn - det hele skal registreres! Selvfølgelig!
