Før coronapandemien skænkede de færreste det en tanke, at deres varer kom fra den anden ende af verden. For transport, logistik og shipping var en selvfølgelighed og kørte som et urværk.
Det seneste år har dog vist med al tydelighed, at der er mange tandhjul i logistikkæden - og at noget så simpelt som at have nok kølecontainere på det rette sted i verden kan sætte en alvorlig kæp i hjulet for samhandlen.
Når en havn nær Shanghai pludselig lukker ned og stopper talrige tungtlastede fragtskibe på vandet samt containere på kajen, sender det hækbølger ud over resten af verden. Fuldstændig som når al eksport af grisekød pludselig bremses fra ASF-ramte Tyskland, og de tyske slagterivarer skal presses ud på hjemmemarkederne i stedet.
På den måde kan man sige, at dansk fødevareeksport ikke ligefrem manglede bølgeskvulp oven på både coronapandemi, afrikansk svinepest, stigende foderomkostninger og andet træls.
Som vanligt går det sjældent godt for både grise og mælk på samme tid. Hvor Arla har kunnet sætte mælkeprisen op og op hen over foråret - hvilket var tiltrængt for mælkeproducenterne, der har set samme stigninger i deres udgifter i en rum tid - har Danish Crown og svinenoteringerne haft et noget mere omtumlet 2021. Efter længe at have forventet genåbning kom der endelig gang i afsætningen over foråret. Da lød forventningen på en hed sommer med glade, grillende og festende europæere..
Sådan blev det langtfra. Tværtimod brugte svinenoteringen sommerferien på én lang og hurtig nedtur fra knap 12 kroner til under 9. Så hurtigt går det stort set aldrig, når priserne skal op igen.
