Vestjyllands Andel fik halvårs- resultat på 31 mio. kr.

Det er dobbelt så meget som budgetteret.

Vestjyllands Andel er kommet godt igennem det seneste halvår. Det viser halvårsregnskabet, der netop er kommet.

Nettoresultatet blev på 31 mio. kr. mod 23,7 mio. kr. sidste år, og selskabet havde endda kun budgetteret med et nettoresultat på 15,6 mio. kr.

Det kom ud af en omsætning på 746 mio. kr. hvilket er 132 mio. kr. mere end samme periode sidste år.

Det fine resultat skyldes blandt andet, at det gik langt bedre i associerede og tilknyttede selskaber, end forventet. De har bidraget med 6,7 mio. kr., hvilket er ni mio. kr. bedre end de budgetterede minus 1,4 mio. kr.

Forretningsfører Carsten Lauridsen er godt tilfreds med resultatet.

"Det har været en spændende og travl periode. Forretningsmæssigt er både Vestjyllands Andel og de selskaber, vi har ejerandel i, i god gænge. Der leveres generelt tilfredsstillende resultater, og vi har levet op til budgettet både i kvantitet og indtjening. Overordnet set har vi god grund til at være tilfredse med indsatsen og de opnåede resultater," siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle