Vi bruger to kr. hver gang vi tjener tre

Otto Lund har sparet sammen før han investerede i jord og nye stalde, og har en gældsprocent på 25. Det er en styrke i krisetider.

Svineproducent Otto Lund har ikke prøvet at have røde tal på bundlinjen. Siden han og hustruen Jannie Granly i 1995 startede med 230 søer i nedslidte stalde, er bedriften udviklet i et roligt tempo, i takt med at der også var penge på kontoen.

"Vi bruger kun to kr. hver gang vi tjener tre kr.," forklarer de.

I dag er der ud over søerne produktion af 5.800 slagtesvin, og de 40 hektar er lidt efter lidt blevet til 185 hektar. Alligevel er gældsprocenten mindre end det halve af, hvad den er på et dansk gennemsnitslandbrug.

"Det er ikke noget mål for os at blive storproducenter. Det kan godt være, det sker, men det er økonomien og ikke størrelsen, der betyder noget," siger Otto Lund.

Lige nu er han glad for, at søerne går i afskrevne stalde, så den omkostning er lav, men han er også klar over, at det ikke varer evigt.

Jagter omkostninger

I det daglige jagter Otto Lund hele tiden omkostninger, og han ved fra gennemsnitstal fra driftsregnskaber, at de altid har lave omkostninger til deres produktion.

"Noteringen er vi jo ikke herre over," siger han.

Ifølge Otto Lund holder man øje med, hvad ting koster. Han har lige købt en ny gødningsspreder, men sparede den dyre originale presenning med logo til mere end 3.000 kr.

"Jeg fik en fabrikant til at lave en, der passer, og den kostede 600 kr.," siger han som eksempel.

Desuden prøver de selv at reparere tingene, når de går i stykker.

"Det er billigere end at skulle betale en montør, og otte ud af ti gange lykkes det," forklarer han.

Lister omkostninger ud igen

De laver heller ikke drastiske ændringer i stalden, hvis grisene eksempelvis får diarré.

"Vi ændrer på en ting ad gangen, så vi ved, hvad der virker. Hvis vi har været nødt til at tilsætte noget til foderet, prøver vi at liste det ud igen et par måneder senere for at se, om vi kan spare den omkostning," siger han.

Lige nu er han ved at bygge nyt maskinhus. Det har ventet til byggepriserne blev mere fornuftige.

Bedriften avler selv 60 procent af det foder de bruger. Soja og mineraler køber de på foderkontrakter.

"Der er vi nødt til at køre efter mavefornemmelse, og vi er ikke lige heldige hver gang," erkender Otto Lund.

Kornet køber de typisk af naboer i høst. Dermed kan de spare penge ved at dele den fortjeneste, foderstoffen skulle have haft, med sælgeren. Også transportomkostningen bliver lavere.

Sparer ikke på mandskab

En ting sparer de dog ikke på, og det er mandskab. Otto arbejder i mark og stald og Jannie laver regnskab. Derudover er der ansat en elev og en fodermester på gården.

"Kommer man bagefter med arbejdet, rammer det bundlinjen. Grisene skal passes og 80 procent af resultatet ligger i hænderne," siger Otto Lund, der er godt tilfreds med sine ansatte.

Ikke mainstream

Otto Lund og Jannie Granly betegner ikke sig selv som foregangsmænd og pionerer, og de vil heller ikke lade sig påvirke af andres udvidelser.

"Vi er ikke mainstream," siger Jannie.

Det betyder for eksempel, at de aldrig prøver det sidste nye.

"Vi vil kun bruge penge på noget, vi ved virker," siger de.

Spekulere gør de heller ikke.

"Aktier og swaps piller jeg ikke ved," siger Otto.

Sover godt om natten

Den konservative strategi betyder ikke, at de aldrig investerer. Slagtesvinene er kommet til siden starten. Det startede med, at deres aftager af smågrise opsagde kontrakten. De besluttede derfor at bygge til så mange slagtesvin, som de kunne få gylleaftaler til, så de ikke skulle ud at købe dyr jord. Det endte med, at de fik gylleaftaler nok til, at de kan fede alle grise selv. Dermed blev der bygget afsætningssikkerhed ind i bedriften.

"Jeg sover godt om natten ved at vide, at jeg ikke skal slås med en ordentlig bunke smågrise, jeg ikke kan komme af med," siger Otto Lund.

De ville også gerne bygge nyt til 400 søer, da de gamle stalde skal laves om før 2013. Men kommunen har givet afslag på at bygge hjemme, fordi de bor for tæt på de ni huse i Vorslunde.

Derfor dropper de det.

"Jeg vil ikke ligge og køre rundt med grisene," sige han.

Da staldene bliver forældet, regner de med, at de om fem år producerer 10.000 slagtesvin årligt og ikke har søer.

"Hvis vi fortryder, kan vi jo altid bygge til søerne længere væk, hvis vi altså har lyst til at blive ved mindst 15 år til," griner det unge landmandspar.

thalbitzer@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle