På Vonsmose sværger man til variabel rente, henholdsvis cibor 6 og euribor 3.
Bank og realkredit er i overvejende grad i det samme institut. Dog er der også lidt realkredit et andet sted.
»Jeg har i mange år deltaget i både økonomi- og finansierings-erfragrupper. Det har fået mig til at sige nej til swaps«, siger Berith Nissen og tilføjer eftertænksomt:
»Altså, vi har faktisk haft en et-årig swap. Men den tjente vi på. For nogle år siden havde vi også en kort overgang schweizer franc. Men dem kom vi ud af uden tab«.