Vi har tilbudt en fair løsning

Arla: Det er helt og aldeles frivilligt at gå over til non-GM mælkeproduktion.

Hvorfor flytter I nu de sjællandske landmænd over på hverandendagsafhentning?

Al vores drikkemælk skal fremover være baseret på non-GM foder, og hvis man leverer den type mælk, får man daglig afhentning.

Vores standard afhentning er, og har også tidligere været, hveranden dag, og derfor vil man fremover få afhentet hveranden dag, hvis ikke man leverer mælk baseret på non-GM foder.

Det har vi meldt ud til leverandører på Sjælland såvel som resten af Danmark.

Kan du forstå, hvis nogle af leverandørerne mener, at I skubber dem i retning af en non-GM produktion?

Vi fører ikke mælkeproducentens hånd og siger, at han nu fremover skal producere non-GM. Det er helt frivilligt at gå med i ordningen, og det er et valg, som producenterne nu må tage.

En række producenter er ikke interesserede i at gå med i ordningen, fordi de ikke mener, at de kan få dækket deres omkostninger med det tillæg, Arla betaler for omlægningen. Hvad tænker du om det?

Vi mener, at vi har gjort alt, hvad vi kan på det punkt, og at vi har tilbud en fair løsning i form af et tillæg på 7,5 øre, som er en god tilskyndelse til at gå med i ordningen.

Men selvom den er fair, kan den stadig godt føre til tab hos producenten - hvorfor ikke give en smule mere, så ingen taber på det?

Jeg kan ikke udtale mig om specifikke producenters situation, men vi har været meget gennemsigtige og meget grundige i arbejdet med at udregne tillægget. Der er mange ting, der peger i retning af, at størrelsen er rigtig, eksempelvis at vi allerede har en stor tilgang af producenter, som er gået med på at levere non-GM mælk. Vi kan ikke lave udregninger baseret på enkelte bedrifter, fordi vi simpelthen ikke har de fornødne data, men det er også grunden til, at det er frivilligt at gå med i ordningen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle