På ikke-pløjet jord kan der være 700 kg regnorme-biomasse pr. hektar. Vi ved ikke, hvad det konkret betyder for udbytteniveauet, siger Hans Dahm efter 10 år med reduceret jordbearbejdning.
Hans Dahm, Svejgård ved Odder, har nu praktiseret reduceret jordbearbejdning gennem 10 år. Han er formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) og følger derfor udviklingen på området reduceret jordbearbejdning med stor interesse.
"Vi har mange eksperter og sagkyndige, der har stort detailkendskab til alt, hvad der foregår på og over markens overflade. Vi mangler et tilsvarende grundigt kendskab til det, der sker i jordbunden under afgrøderne," siger Hans Dahm.
Reduceret jordbearbejdning på Svejgård medfører et specielt vaskebehov, når det gælder bedriftens traktorer og maskiner. Det kørende materiel tilsvines nemlig fra luften af klatter fra de sædvanligvis store flokke af måger.
Større rodzoneaktivitet
"Der er flere synlige beviser for, at reduceret bearbejdning giver større biologisk aktivitet i jorden.
Der er jo en hel fødekæde fra mikroorganismer til de fugle, der altid er til stede i stort tal, når vi harver og tilsår markerne. På traditionelt dyrket jord er der stort set ingen fugle der følger plove og harver. Der er ikke noget at komme efter," siger Hans Dahm og tilføjer:
"For mig er der ingen tvivl om, at den forøgede biologiske aktivitet i rodzonen er til fordel for udbytteniveauet, ligesom det også er årsagen til, at markerne kan dyrkes med betydelig mindre indsats af maskiner, trækkraft og brændstof. Men vi har stort set ingen tal eller undersøgelser der kan dokumentere, hvad det betyder for udbyttet, at der for eksempel er en god bestand af stor regnorm," siger Hans Dahm.
En god bestand af regnorm betyder, at der for eksempel kan være 700 kg regnorme-biomasse pr. hektar. En afgrøde af vinterhvede har en samlet rodlængde på 300.000 km.
Pløjning af og til
"Derfor må biologisk aktivitet i rodzonen nødvendigvis have stor betydning, for eksempel at stor regnorm perforerer jorden med meterdybe lodrette kanaler," siger Hans Dahm.
Der er en årsag til, at ordet pløjefri dyrkning ikke indgår i FRDK-foreningens navn. Pløjning af og til kan nemlig udmærket indgå i reduceret jordbearbejdning. Foreningen har ikke nogen politik om, at der kan være noget "religiøst" eller "filosofisk" forbundet med visse metoder og redskaber.
Hans Dahm har således beholdt ploven. Den anvendes alene ved omlægning af frøgræsmarker.
"Min maskinpark til jordbearbejdning og såning omfatter en harvetandssåmaskine, en kraftig stubharve og - ja, en plov. Stubharven egner sig ikke rigtig til omlægning af frøgræsmarker. I stedet for at investere i en spaderulleharve eller lignende valgte jeg at beholde ploven til den opgave. Pløjning er for mig at se billigere sammenlignet med måske flere gange harvning af en kraftig grønsvær," siger Hans Dahm.
