Vi når 110.000 svin i 2020

Hvor de øvrige ni storproducenter har specialiseret sig helt og holdent i grise, har nordjyske Jan Ulrich valgt at have flere produktionsgrene.

Ud over slagtesvin i selskabet CU Landbrug har han også økologisk svineproduktion - samt en række selskaber med årligt 16.000 minktæver.

De øvrige aktiviteter hæmmer dog ikke udvidelse af slagtesvineproduktionen. I efteråret blev flere 1.000 ekstra stipladser taget i brug.

»Nu hvor de er færdige, kommer vi i 2020 op at levere 110.000 konventionelle slagtesvin«, fortæller den 62-årige landmand.

Ud over de konventionelle slagtesvin har han i sit personlige selskab, Gdr. Jan Ulrich, produktion af økogrise. Her sendes årligt 8.400 grise til Danish Crown.

Økogrisene købes ved fravænning, mens slagtesvinene ved 30 kg.

»Vi har en god størrelse nu på slagtesvinene. Jeg forventer, at vi har den størrelse i et par år frem, så lukker vi nok for et par af staldene, der er ved at være gamle«, konstaterer Jan Ulrich.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle