Vi sælger blomster og fødevarer til Holland

Eksporten af landbrugsprodukter til Holland er på to år steget med 27 procent.

Man skulle tro, det var lige så svært at eksportere landbrugsprodukter til Holland, som det er at sælge sand i Sahara.

Ikke desto mindre er det de sidste to år lykkedes for Danmark at øge eksporten af landbrugsprodukter til Holland med hele 27 procent, ikke mindst på flere af de områder hvor Holland traditionelt står stærkt.

Det gælder for eksempel æg og fjerkræ, mejeriprodukter og frø til udsæd, men nok så bemærkelsesværdigt er det, at salget af blomster og planter er øget med 50 mio. kr. svarende til 21 procent.

Salget af fjerkræ er mangedoblet, salget af æg er næsten fordoblet, og salget af mælkekonserves er steget med 50 procent. Dertil kommer, at salget af korn og kartofler er øget kraftigt.

Det er altså over en bred kam lykkedes at øge eksporten af landbrugsprodukter til Holland, der selv har en stor produktion og eksport af landbrugsprodukter.

Dertil kommer, at agroindustrien har øget eksporten af maskiner og levnedsmidler i samme tempo. Denne eksport er af samme størrelse som landbrugseksporten.

Landbruget og agroindustrien solgte sidste år varer til Holland for i alt tre en halv mia. kr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle