Af Niels Henrik Keinicke, næstformand i Familielandbruget LRS – Vejle og bestyrelsesmedlem i LF Kvæg
Debatten om klima og miljø er svær.
Nu har jeg en del gange åbnet LandbrugsAvisen og læst artikler, der peger fingre indad i erhvervet. Eksempelvis kan jeg som økologisk mælkeproducent føle mig ærgerlig på erhvervets vegne, når vi gang på gang betegnes som mindre bæredygtige, hvis man ser på CO2-regnskabet for økologisk versus konventionel produktion. Udfordringen er, at debatten om klima og miljø er særdeles svær, og at mange af argumenterne modarbejder hinanden. Men derfor skal vi i landbruget ikke modarbejde os selv og hinanden. Eksempelvis kræver et godt CO2-regnskab, at der skal fjernes så meget materiale fra marken som muligt. Omvendt skal man sikre indholdet af kulstof og andet materiale i jorden, hvis man vil have en god, sund jord, hvor det mikrobielle liv bevares. På samme måde kan reduceret jordbehandling være en god og klimavenlig måde at producere på, fordi vi binder kulstof i jorden og giver plads til det mikrobielle liv. Men det kræver samtidig, at man er afhængig af at bruge pesticider. Og nu vi er ved glyphosat: Så er det vel bedre, at vi i fællesskab samarbejder om at nedbringe forbruget, end at stå skarpt på vores egne holdninger og rettigheder og dermed ende med helt at få frataget retten til at bruge glyphosat.
Klima og miljø er ikke det samme
Debatten modarbejder på mange måder sig selv. Det er svært at blive klog på, hvad der er bedst, mest miljøvenligt og mest klimavenligt. Det er bestemt ikke de samme hensyn, der skal tages, når der tales henholdsvis klima og miljø.
Vi har brug for en mere nuanceret debat og nogle bedre og mere konkrete tal, som vi kan handle ud fra. For hvordan beregnes CO2-udledningen helt præcist? Hvor meget skal indregnes i regnskabet? Har vi tal for importens og eksportens indvirkning på CO2-regnskabet? Min pointe er, at landbruget har så uendeligt lidt taletid. Og den smule taletid vi har i pressen (og det gælder særligt i de ikke-landbrugsfaglige medier) skal vi virkelig bruge fornuftigt. Især når det er en så svær og vigtig debat, hvor intet er sort/hvidt. Her skal vi klappe hinanden på skuldrene frem for at pege fingre. Vi skal bakke op og stå frem med det, vi kan hver især og i fællesskab.
