Dansk Landbrug skal holde sammen på medlemmerne med mere klare og kontante meldinger både over for medlemmerne og det øvrige samfund, mener Niels Jørgen Pedersen.
Der er Thy Pilsner og vesterhavssild på det veldækkede frokostbord hjemme hos Anne Marie og Niels Jørgen Pedersen. Den 43-årige Thy-formand og aspirant til posten som viceformand i Dansk Landbrug er kandidatfeltets eneste kvægbruger og mælkeproducent. Dét faktum, kombineret med et efterhånden fasttømret ry for klare og kontante meldinger i politiske sammenhænge, udløste den storm af opfordringer, der efter mange overvejelser fik ham til at lægge billet ind på viceformandsposten i Dansk Landbrug.
Skadet hans ry har det sikkert heller ikke, at Thisted Kommune i modsætning til det øvrige land, og i tæt samarbejde med LandboThy, leverer en nærmest mirakuløst effektiv sagsbehandling af miljøgodkendelser. Og at Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, er etableret uden indlysende ulemper for de thylandske landmænd.
"Der var også nogen der mente, at Axelborg kunne trænge til lidt thylandsk humor. Men den er vist lidt speciel, for jeg bliver tit misforstået. Men når man har lært hinanden at kende, virker det rigtig godt: Mange ting kan flyttes med et glimt i øjet," mener Niels Jørgen Pedersen, der trods småskrammer ikke har opgivet sin drilske facon.
Medlemmer er hægtet af
Blandt de mærkesager, Niels Jørgen Pedersen gerne vil "flytte" på, er Dansk Landbrugs forhold til baglandet. Han oplever, især på natur- og miljøområdet, at Dansk Landbrugs medlemmer hverken forstår eller føler ejerskab til organisationens politiske dispositioner.
Her er Dansk Landbrugs officielle linje, at miljørestriktioner skal målrettes mod de områder, der er særligt miljøsårbare, til gengæld for bedre muligheder for at dyrke effektivt på den robuste jord. Den opfattelse har både regering, folketing og grønne organisationer så småt taget til sig. Men de danske landmænd: Har de overhovedet forstået rækkevidden af den politik, undrer Niels Jørgen Pedersen sig. Han tvivler.
"Jeg møder stadig landmænd der tror, at det her er noget der kommer til at foregå på bedriftsniveau. Men sådan kommer det jo ikke til at virke. Jeg tror, det bliver på landsplan, og at der vil være ejendomme som skal købes helt ud. Det kan godt være, det skal være sådan. Men vi er altså nødt til at tale det igennem med medlemmerne, så vi kan være sikre på, at det er forstået, og at der er opbakning. Det er folks levebrød, og der er mange følelser forbundet med dét, at en bedrift ikke kan drives længere," siger Niels Jørgen Pedersen som ikke har overset, at en betragtelig del af den danske husdyrproduktion ligger på den dårlige jord i Nord- og Vestjylland.
Men Dansk Landbrug skal også i andre sammenhænge tage ulden ud af munden. Han synes f.eks., det er på tide, at Dansk Landbrug vælger en sag der kan fortjene, at organisationen billedlig talt banker i bordet som i fordums dage og siger: "NU finder vi os ikke i mere!"
"Det kan godt være, det ikke flytter så meget i praksis, men det kan være med til at skabe sammenhold, og at medlemmerne siger: Nu gør de alligevel noget," mener Niels Jørgen Pedersen.
"Jeg tror faktisk, vi også ville vinde respekt i omgivelserne på at have klare og kontante holdninger."
Tror på styret landbrug
På det mere ideologiske plan hører Niels Jørgen Pedersen ikke til på den mest liberale fløj.
Han erkender, at strukturudviklingen er at faktum og lidt af en naturlov. Men en struktur med produktionen koncentret på få, meget store landbrugsbedrifter, er ikke det scenarie, han selv ønsker.
Helst vil han fastholde landbrugsloven og landmandsfamiliernes ejerskab til jorden for at have "bare lidt styr på tingene", og problemerne med at rejse den nødvendige kapital til nystartere kender han få konkrete eksempler på.
"Jeg tror simpelthen ikke, det giver sympati i befolkningen at have de dér megastore svineproduktioner liggende ude i landskabet, uanset hvor miljøvenlige de er. Jeg tror, følelserne har meget mere at sige end som så. Og hvis det er den vej, vi vil i Dansk Landbrug, er det i alt fald nogle ganske få medlemmers interesser, vi plejer."
Aktier og vindmøller
På det private plan dyrker Niels Jørgen Pedersen i ledige stunder en stor interesse: Aktier og investeringer, en hobby han har dyrket, lige siden han som 18-årig "fik lov" af sit pengeinstitut.
"Jeg synes jo, jeg har lidt forstand på økonomi, så jeg sidder herhjemme og småspekulerer," siger Niels Jørgen Pedersen.
Han køber og sælger nærmest dagligt, og indtil videre er det gået godt, fastslår han.
En anden nebengeschäft er en håndfuld store vindmøller, som han har investeret i sammen med nogle kolleger. De fire er placeret i Danmark, en enkelt står i Tyskland.
"Jeg tror, det er vigtigt, at man spreder sig som landmand, og at vi udnytter friværdien og de muligheder der er ved at eje jorden. Ved at investere i andre erhverv bliver vi mindre sårbare og knap så afhængige af de op- og nedture der er i landbruget," vurderer den thylandske kandidat, der er søn af en planteavlskonsulent og i sin tid "indvandrede" til erhvervet fra et liv som bybo i Thisted.
