Forskerne bag den nye rammevilkårsanalyse havde åbent hus tirsdag. Lav endnu mere analyse af rammevilkårerne, lød det fra gæsterne.
Gå tilbage til skrivebordene og arbejd endnu mere med at beskrive, hvordan det står til med landbrugets betingelser i forhold til konkurrenterne omkring os.
Selvom håndtrykkene var joviale, solen smilede venligt ind i et stukudsmykket lokale på det gamle Landbohøjskolen i København, så var der fra flere sider kontante opfordringer til fødevareøkonomerne bag Fødevareøkonomisk Instituts (FOI) store rammevilkårsanalyse.
Opfordringerne kom ikke fra mange almindelige landmænd, da salen hovedsageligt var fyldt op med enten embeds- eller organisationsfolk.
»Ja, de (FOI) er begyndt, men man er langt fra i mål. Der mangler mange data i analyserne ¿ og der er en del gamle data i analyserne,« sagde cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Leif Nielsen, der var bestilt til at komme med sin kommentar til analysen.
»Det mest spændende er studiet af de her case-analyser, hvor man ser på dygtige producenter i andre lande, og så tager man omkostningssættet fra Danmark og sammenligner, og så får man spændende konklusioner,« siger han.
Gårdejer og tidligere formand for Danske Slagterier Bent Claudi Lassen, Båring på Fyn, efterlyste også flere direkte sammenligninger mellem landene.
»En opfordring skal være, at jeres case-studies er et meget stærkt redskab. Det kan man udbygge,« sagde han.
Forsker: Rigtig mange penge
I fødevareøkonomernes rapport konkluderes der ikke direkte, at danske rammevilkår på eksempelvis miljøområdet samlet set koster danske landmænd et eksakt beløb.
Hovedkonklusionen er, at høje lønninger og store udgifter til at servicere Europas største gæld udgør de største handicap for danske landmænd.
Efter rapportens offentliggørelse har FOI skønnet, at miljøregler kan koste danske landmænd et par mia. kr. om året uden at slå merprisen nagelfast.
I case-analyserne antyder forskerne dog også, at danske landmænd mister mange penge på grund af danske miljøregler.
For eksempel viser en sammenligning mellem to ens planteavlsbedrifter i Danmark og England, at englænderen har et merudbytte på mellem 260.000 til 310.000 kr. på grund af bedre muligheder for at give deres marker mere kvælstof.
»Det er rigtig mange penge i absolutte tal,« lyder det fra seniorforsker Mogens Lund, FOI.
