I anledning af Klovens år 2021 har jeg besøgt 11 vestjyske malkekvægbesætninger (se tabel 1) for at høre, hvad de gør og mener omkring klovsundhed. Mange faktorer omkring management og staldmiljø spiller ind, og det er derfor svært at nå i mål med sunde klove. Men det skal vi - både af hensyn til dyrene, os selv og erhvervet, og det kan vi - hvis vi bestemmer os for, at vi vil det og sætter tid af til det. Det kan vi hjælpe og støtte hinanden i.
Landmændene i projektet bidrager med inspiration.
De deltagende landmænd svarede på spørgsmål inden for tre kategorier:
Arbejdsrutiner mht. klovsundhed - hvad gør du?
Holdningsmæssige spørgsmål
Management, holdbarhed og stress
De praktiske arbejdsrutiner er desværre ikke refereret her i artiklen, af pladshensyn.
Holdningsmæssige spørgsmål
Hvilke faktorer i din besætning betyder mest for klovsundhed?
Det er yderst bemærkelsesværdigt, at 8 ud af 11 landmænd nævner fodringen først som den primære faktor for klovsundheden i deres besætning. Nogle landmænd specificerer det og nævner stivelse, vommiljø og struktur. Det er tankevækkende, at forskere ikke har kunnet påvise, at der skulle være sammenhæng mellem acidose/sur vom og klovsundhed. Tager så mange landmænd fejl? Eller skal forsøgsopsætningerne gentænkes?
I de tre øvrige besætninger nævner landmændene hhv. sand i sengebåsene, spuling og management som de primære faktorer mht. klovsundhed.
Vomfunktionen er bedst ved højkvalitets struktur- og proteinfoder (græs), suppleret med god energi og AAT (majs). For de deltagende besætninger var fordelingen græs/majs følgende: 50/50 (4), 33/67 (3), 25/75 (2), og 80/20 og 60/40 i økobesætningerne.
Som sekundære faktorer nævnes fysiske skader, rolige og stabile medarbejdere, gode senge og flytning til dybstrøelse.
Hvad er dit bedste råd til andre landmænd angående klove?
Her havde landmændene mulighed for at komme ud med budskaber til kolleger. Svarene kunne grupperes inden for områderne management, sundhed og stald, se faktaboksen.
En landmand følte trang til at komme med et generelt råd til kolleger:
»Pak ikke dig selv ind - vær åben og ærlig omkring din bedrift. Du snyder kun dig selv«.
Hvis du skulle bygge en ny stald i dag, hvad ville du så først og fremmest prioritere?
Komfort i sengebåsene og masser af plads scorer højst hos landmændene. De fleste vil have sand i sengene, og en landmand har vandsenge og ville også have det i en ny stald.
Masser af plads går igen i alle råd og ønsker. Særligt plads til aflastningsarealer, men også staldplads generelt og nykælverområder. Det pointeres, at logistikken er væsentlig, det skal være nemt at bruge. Med hensyn til gulve er der ønsker hos to landmænd om gummigulv med skrabere /dræn.
Manegement, holdbarhed og stress
Besætningernes nøgletal og KMP med relation til klovsundhed præsenteres i tabel 1. Ifølge forskning er klov-/lemmelidelser den hyppigste enkeltstående dødsårsag hos malkekøer. Desuden var det et sekundært fund hos 84 pct. af de døde køer i en dansk undersøgelse. Kodødelighedsprocent anses derfor som valid indikator for klovsundhed. Andelen af tidligt slagtede køer (ufrivillig udsætning) og slagtede med trykninger formodes også i nogen grad at have sammenhæng med klov-/lemmesundhed. Reproduktionen er i øvrigt negativt påvirket hos halte køer, ifølge forskning.
God tid til klove
Godt management afhænger i høj grad af bemanding. Hvor mange medarbejdere er der til at gøre arbejdet - plus det ekstra, som kræves i forbindelse med klove? (mandetimer, se tabel 2). Desuden er god tid med til at sikre ro blandt dyr og mennesker og kvalitet i arbejdet.
I de enkelte besætninger er der stor forskel på, hvor høj grad af halthed der skal til, før køerne flyttes til syge-/aflastningsboks med dybstrøelse. Det afhænger af de praktiske og logistiske staldforhold i besætningen samt bemanding, men også af landmandens indstilling til dyrevelfærd og smerte. I de fleste besætninger er det et område med potentiale for forbedring uden, at der skal penge op af lommen.
Billige, ekstra kvadratmeter
Forskningsresultater viser, at køer, der kommer på græs, har bedre klov-/lemmesundhed og mindre risiko for at dø eller ende som taberkøer, men afgræsning er ikke normal praksis i Danmark ud over i økobesætninger, som der er to af i projektet.
Personligt er jeg stærk fortaler for udendørs motionsarealer. Det er billige ekstra kvadratmeter, som giver motion, bedre rejse-sig adfærd og mulighed for, at den halte og syge ko kan isolere sig. Motionsarealer sikrer god dyrevelfærd og klov-/lemmesundhed. Derudover bliver forbrugerne glade, når de ser levende køer i naturen. Der er ikke så mange pluspoint på klimakontoen for kvæglandmænd for tiden, og politisk får man bedst omdømme ved at være proaktiv. Jeg har hermed sået et frø….
Rutiner og nyt fokus
Jeg oplevede, at klovsundheden ligger landmændene stærkt på sinde, men de er generelt ikke helt tilfredse med status i deres besætning. De staldforhold, som kunne aflaste køerne og gøre det daglige arbejde nemmere (masser af plads til aflastning og generelt samt bedre sengekomfort) ændres ikke på den korte bane. Der forestår derfor et større vedvarende arbejde med klove. Rådene fra landmændene er, at det skal sættes i system og ind i rutinen. F.eks. fortalte en landmand: ”Hver uge glæder jeg mig til en ny uge, hvor jeg skulle klovbeskære - Jeg tænker, at man skal kunne lide at klovbeskære ellers få nogle andre til det”. Derudover er det særdeles tankevækkende, at 8 ud af 10 landmænd anser fodring som den mest betydende faktor for klovsundhed i deres besætning. Det skal vi rette fokus imod!
