Vildtet stortrives med fodposer og striber

Spørgsmål til Lars Hvidtfelt, formand for Tolvmandssektionen.

- Både fordi biotopplanerne er en del af udsætningsforliget fra 2006 og dermed blev et krav i 2010, hvis man vil udsætte mere end én og op til syv fasaner pr. hektar. Og fordi biotopplanerne har en positiv effekt ved at fremme biodiversiteten i agerlandet.

- Jeg har bl.a. udlagt brak med kortslået græs i striber, jeg har enkelte gødnings- og sprøjtefrie randzoner, og jeg har vildtstriber, hvor jeg har sået vildtblandinger. Jeg har også etableret "fodposer" - det vil sige to meter græsbræmmer ind til læhegn og skov, og så har jeg nogle barjordsstriber og et lille stykke midtmarksbrak. Det er en lille stribe brak midt i marken, som giver fødekilder og opholdssteder for vildtet. Og så har jeg lidt pleje af læhegn.

- Det tog måske fire-seks timer at udarbejde selve biotopplanen, hvor jeg bl.a var rundt i marken og måle op. Så var der selve etableringen af de enkelte tiltag - og i vækstsæsonen bruger vi vel fire-seks timer om ugen på at slå græsstriber m.v. Min nabo og jeg har jagtvæsenet sammen. Sidste år lavede vi et overslag som sagde, at det samlet koster i underkanten af 100.000 kr. Det er ikke en gratis omgang.

- Vi har lavet det, fordi vi driver et professionelt jagtvæsen, som er et forretningsområde i sig selv. I Danmark er der kun cirka 60-70 professionelle jagtvæsener, men der er også mange landmænd og jægere, som ikke driver jagt professionelt, som har lavet biotopplaner for at forbedre deres muligheder for at drive jagt på deres ejendom.

- Vi har altid haft en god, naturlig yngel af fasankyllinger. Men andre vildtarter, såsom råvildt og harer, trives også godt med det, vi har lavet. Og vi kan jo se, at både fasankyllingerne og harekillingerne ligger ude i striberne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle