Vinterbyggen giver godt

»Vi har høstet de første 100 hektar vinterbyg, og det gik egentlig meget godt, indtil vi blev stoppet af regnen. Vi fik 40 mm mandag eftermiddag og i alt har vi nok fået 80 mm den seneste uge,« siger driftsleder Thomas Østergaard, MDS Agrar i Polen.

»Vi havde forventet fem ton i snit, men det ser ud til, at vi rammer seks ton,« lyder det med tilfredshed.

Vinterhvedehøsten nærmer sig også, og derfor må regnen godt holde op. Hvedekernerne er fortsat grønne, så det er dog begrænset, hvilken skade nedbøren kan forvolde.

Omvendt er der masser af skader i rapsen på grund af hård regn, hvilket Thomas Østergaard mildest talt er godt træt af, men den er bare ikke høsttjenlig endnu.

»Varme og tørvejr vil hjælpe en hel del,« konstaterer han i fælles bøn for alle europæiske landmænd.

Ventetiden bliver brugt på den sidste klargøring af den ene af de to tilbageværende mejetærskere og på at vente på de to nye og en ny brugt, der er bestilt.

På positivsiden tæller også, at der kom styr på bygbladpletten i de værste pletter med en kombination af Olympus og Sarfub (tilladt i Polen).

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle