Vinterraps angrebet af rekordstort antal glimmerbøsser

Tidlige, kraftige og langvarige angreb samt kort virkningstid af skadedyrsmidler er årsag til de dårlige rapsmarker, konkluderer Videncentret.

Danmark har i år oplevet det hidtil kraftigste og mest udbredte angreb af glimmerbøsser, og de små sorte insekter har hovedparten af skylden for, at mange rapsmarker i store dele af landet står med meget mangelfuld blomstring.

Det konkluderer Videncentret Planteproduktion efter tilbagemeldinger fra planteavlskonsulenter, som har set problemmarkerne.

"Der er i nogle marker konstateret flere hundrede glimmerbøsser pr. plante," siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret.

"De marker, der er hårdest angrebet, blomstrer stadigvæk ikke, men i andre marker sætter planterne nu nye knopper på sideskuddene. Det er disse nye knopper, som man nu skal søge at beskytte for at få en afgrøde ud af det."

Søgt om dispensation for kemi

Videncentret har i sidste uge sendt ansøgning om dispensation fra de i alt tre sprøjtninger, der gælder for brugen af Biscaya og Mavrik mod glimmerbøsser i rapsmarkerne, men det vides ikke om der gives dispensation.

En række forhold har bidraget til, at glimmerbøsserne er blevet så talrige i år. I det lune vejr i april satte de første angreb ind flere steder allerede i starten af april, mens rapsens knopper var meget små og knap var synlige, og der blev i mange marker først sprøjtet mod glimmerbøsser senere.

Angrebet udviklede sig meget kraftigt med glimmerbøsser i et hidtil uset antal, og angrebet blev desuden ekstremt langvarigt. I mange marker kan bekæmpelse som nævnt stadig være aktuel til beskyttelse af nye sideskud.

I Sydsverige og i nogle marker i Nordtyskland er der også konstateret flere glimmerbøsser end sædvanligt.

Fem dages effekt

En stærkt medvirkende faktor vurderes at være en meget kort virkningstid af sprøjtemidlerne. Som følge af det store antal glimmerbøsser og den kraftige vækst i rapsen i starten vækstperioden vurderes det, at virkningstiden i starten kun var cirka fem dage.

"I de fleste marker er der sprøjtet med større intervaller end fem dage, og i de kraftigst angrebne marker har de tre tilladte bekæmpelser ikke været nok," konkluderer Ghita Cordsen Nielsen.

At sprøjtningerne har haft effekt ses dog tydeligt ved sammenligning med marker, der er behandlet mindre eller slet ikke behandlet. Her er planterne langt hårdere ramt.

Firmaerne bag de anbefalede midler mod glimmerbøsser, Mavrik og Biscaya, indsamler glimmerbøsser til test for eventuel resistens overfor midlerne.

"Der er en tydelig forskel både lokalt mellem marker, men også mellem landsdele," siger Ghita Cordsen Nielsen.

"Eksempelvis er rapsen på Fyn og Sønderjylland sluppet billigt, mens der på hovedparten af Sjælland har været meget kraftige angreb - med undtagelse af områderne omkring Kalundborg og Skælskør. I den vestlige del af Vendsyssel har der også kun været svagere angreb end i de østlige del. Noget kunne tyde på, at klimafaktorer spiller ind, og det vil vi undersøge nærmere."

Andre forklaringer på de dårlige rapsmarker har været diskuteret, herunder frost samt sprøjteskader med minimidler i dårlige rengjorte sprøjter. Den slags skader forekommer også, men kun i få tilfælde, vurderer Ghita Cordsen Nielsen.

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle