Danmarks største svineproducent og Danmarks største rene økomejeri aflagde regnskaber, som cheferne ikke selv er udelt tilfredse med.
Mens den sidste uge mest vil blive husket for ambitiøse klimaudspil, du kan læse om andre steder i ugens avis, bød den også på nogle interessante regnskabstal. Tal, der minder om, at nok er miljø og klima helt afgørende, men der skal altså også tjenes penge, hvis erhvervet skal have en fremtid.
Danmarks største og vel også mest omtalte svineproducent, Martin Lund Madsen, var ganske klar i mælet, da landbrugsavisen.dk mandag talte med ham om hans nyeste regnskab: »Fem mio. kr. i overskud er ikke godt nok«.
Og det har han nok ret i. Lund Madsens virksomhed, MLM Group, investerede heftigt i 2018 - som han tidligere har forklaret i LandbrugsAvisen handler det om at købe op på tidspunkter, hvor andre tøver. Over 200 mio. kr. købte han ejendomme for, så balancen nu nærmer sig 700 mio. kr. Med 80 ansatte og en omsætning, der må være pænt over 200 mio. kr., er et plus på fem mio. kr. ikke meget. OK, 2018 var et dårligt år med tørke og lave priser, og det koster altid at investere. Men afkastet skal være langt højere, hvis det skal modsvare ejerens risiko.
Thise rundede milliarden
Også det store øko-mejeri Thise var til eksamen i ugens løb. Mejeridirektør Poul Pedersen lagde ikke skjul på stoltheden over at runde en mia. kr i salg og for nye planer om udvidelse. Overskuddet på 29 mio.kr. var højere end ventet, men mælkeprisen skuffede.
»Vi ender på 3,63 kr./kg. Det er mindre end sidste år, og det er en skam. Men det skyldes ikke en manglende evner. Vi har ikke været dumme og dovne, men markedsprisen på økologisk mælk har været faldende«, sagde han med vanlig slagfærdighed til landbrugsavisen.dk.
Tal fra det noget mindre Them Mejeri antyder, at det kræver sin mand at tjene penge på mælk. Them har nu et par år afregnet ringere end Arla, og det kan en håndfuld leverandører ikke leve med. Seks landmænd, der til sammen leverede 25 mio. kg. mælk, har sagt farvel, og det gør ondt i det lille ostemejeri, der kun med det yderste af neglene hænger fast som selvstændig.
Opmuntrende var til gengæld den oversigt, vi bragte i sidste uges avis om udviklingen af mælkeprisen ude i supermarkederne. Her stiger prisen pænt - det tyder på, de trælske tre liter for en tier dage omsider er forbi. Men det hjælper ikke det store, da kun en ret lille del af mælken fra landmænd ender som drikkemælk.
Når dygtighed ikke er nok
Ugen bragte også en økonomisk rapport fra eksperterne fra Københavns Universitets Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi. Tonen var lidt anderledes, end hvad man plejer at høre fra den side. Instituttets tidligere leder påkaldte sig for nogle år siden landmænds vrede, da han kunne fortælle, at rent regneteknisk er danske landmænd dårligere end de fleste til at tjene penge.
At pengene mangler, bekræfter den nye rapport, men den fremhæver også, at danske landmænd faktisk er meget dygtige driftsledere. Effektivitet i stald og mark kan der ikke sættes en finger på. Når regnskaberne alligevel er dårlige, skyldes det højere omkostninger til ikke mindst løn og renter.
Resultaterne er ikke opmuntrende. »Af de år, vi har kigget på, er det ikke fordi, det er blevet bedre for dansk landbrug. Der er intet tegn på, at de er ved at indhente de bedste i andre lande«, sagde en lidt modløs professor Mette Asmild, der står bag rappporten.
