Vitaminer er grovvarebranchens guldæg - men ikke uden udfordringer

En udvidelse for 43 mio. kr. stod sidste år færdig i Lime i Djursland. Danish Agro fejrede nemlig 40 års jubilæum for sit mest indtjenende datterselskab Vilomix med en markant udvidelse af produktionen på fabrikken. Fremover kan der køres hele 200.000 ton vitaminer og mineraler ud fra Lime årligt - 40.000 ton mere end tidligere.

Både i Danish Agro og hos konkurrenten DLG er der klare vækstmål for vitamin- og mineralforretningerne, der er nogle af de absolut ‘kønneste døtre’ i grovvarekoncernerne. Det skyldes den markant højere indtjening på området, sammenlignet med korn og foder.

Derfor har både DLG og Danish Agro da også rubriceret deres selskaber på området, nemlig Vilofoss og Vilomix, som værende globale forretninger. Vilofoss har i de seneste år lavet flere joint ventures og opkøb i især Frankrig, Belgien og Spanien for at sikre væksten. Vilofoss er klart udset til at tage en nøglerolle i hele DLG-koncernens vækststrategi. I Vilofoss ligger også koncernens varemærke-salg af Stalosan, X-Zelit og Peckstone, der forhandles globalt.

For et par år siden skrinlagde Danish Agro planerne om tilstedeværelse i Asien, men koncernchef Henning Haahr har i foråret udtalt, at dette kan komme på tale igen.

Når det gælder minkfoder, mærker de mange andelsselskaber og også Sole Holding tydeligt, at minkbranchen er i alvorlig krise. Produktionen er faldende og indtjeningen presset - og de tilsvarende faldende mængder på foderfabrikkerne presser marginerne på fabrikkerne. Flere af især de mindre fabrikker hænger i med neglene, for der er kamp om hver eneste minkavler som kunde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle