Volde omkring gylletank øger risikoen

"En regel om at bygge volde omkring gyllebeholdere skaber nye risici for gylleudslip. Et sådant lovkrav må derfor frarådes efter min mening," siger landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, Landscentret.

Den største hindring er, at langt størstedelen af landbrugets gyllebeholdere er placeret tæt på bygninger og andet, hvor det i praksis er umuligt at etablere voldanlæg.

"Dertil kommer, at et voldanlæg ikke kan eliminere alle risici for gylleudslip. Volden kræver jo, at der skal etableres et særligt rør- og tømmeanlæg, når gyllen skal køres ud. Et voldanlæg fjerner altså ikke risikoen for gylleudslip som følge af fejlbetjening og manglende omhu," siger Jens Johnsen Høy.

Et voldanlæg kan dog hindre udslip som følge af kollaps af beholdervæggen. En vold kan også hindre, at beholdervæggen beskadiges ved påkørsel.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle