Arlas resultater under coronapandemien, med effekter fra spareprogram og forbedret brandsalg gør, at ærkerivalens mælkepris nu er indhentet, melder topchef Peder Tuborgh.
Arla overhalede i første halvår i år ærkerivalen, hollandske FrieslandCampina, på mælkeprisen.
»Vores acontopris ligger her for halvåret en spids foran FrieslandCampinas. Det har vi ikke set i mange år«, siger adm. direktør Peder Tuborgh.
Mejeritopchefen understreger, at der endnu er usikkerheder i sammenligningerne, blandt andet niveauet for efterbetaling og konsolidering.
At Arla Foods lå bedre på første halvår, ifølge sine interne, løbende tal for mælkeprisen, sammenlignet med det hollandske andelsselskab, er han dog ikke i tvivl om.
»Vi har set, at stort set alle andre mejeriselskaber har sat mælkeprisen ned her under coronapandemien. Nogle har reguleret med 2,3,4 eurocent, afhængig af, hvor man var med sit program. I den sammenhæng er det jo ret godt, at vi har kunnet holde en stabil mælkepris«, påpeger han.
At måle sig op mod mælkeprisen fra den hollandske rival, der i størrelse, ejerskab og internationale rækkevidde minder meget om Arla, har de seneste år nærmest sig selvpineri for mælkeproducenterne.
Sidste år erkendte Arlas formand Jan Toft Nørgaard, at fusionerne i Tyskland og England, samt især Brexits påvirkning af det britiske pund havde »gjort vejen til den bedste mælkepris længere«.
Nu ser det altså ud til at være nået, ifølge direktørens tal. Arlas aconto-mælkepris startede året på 2,48 kr. per kilo og ligger pt. på 2,43..
FrieslandCampinas garanterede prisr er reguleret ned fem gange i år, og tre gange op. Året startede på 2,66 kroner, nåede et lavpunkt på 2,42 i juni, før det steg to måneder - og nu er faldet til 2,51.
Priserne kan ikke sammenlignes direkte, idet er der forskel i værdistoffer, logistik, tillæg og andre forhold.
Har halet ind på prisen
For 2019 endte Arlas såkaldte peer group indeks, som er den gruppe af virksomheder, som mejeriets bestyrelse sammenligner Arlas mælkepris op mod, med et snit på 102,5.
Altså afregnede Arla 2,5 procent bedre end de europæiske konkurrenter. En anelse forbedring fra 2018, hvor tallet lød på 102,4, hvor Arla samtidig nedjusterede målsætningen fra tidligere at ligge i indeks 103-105 til nu at ligge i indeks 101-103.
- Hvordan ser 2020 ud?
»Lige nu har jeg tal stående på, at vi ligger noget over her ved halvåret. Det vil være useriøst at oplyse, for de er behæftet med så store usikkerheder, men det er sikkert at sige, at vi ligger noget over her ved halvåret«, fortæller Peder Tuborgh.
- Hvorfor ligger I bedre nu?
»Vi har skullet reparere for den valutaeffekt, der kom i England, da pundet faldt så meget. Effekten var et minus 260 mio. euro (1,9 mia. kr.) direkte på vores bundlinje, på mælkeprisen. Det har vi skullet hente hvert eneste år siden. Nu er vi faktisk konkurrencedygtige igen, fordi vi har fået et bedre produktmix og markedsmix, og samtidig virker Calcium virkelig. Vi står meget bedre, end vi gjorde for tre år siden«, konstaterer Peder Tuborgh og tilføjer så:
»Jeg havde da virkelig gerne set, at vi fik et stærkere pund og en stærkere krone. Men nu er vi der, hvor vi er«.
Faktaboks
Arla peer group index
- Arlas tal for, om mælkeprisen er konkurrencedygtig.
- Skal ligge mellem 101 og 103 - tidligere 103-105.
- Måler på afregningen på ca. 80 pct. af Nordeuropas mælk.
- Afgør Arla-ledelsens bonus.
