Vores handelsmønster blev grundlagt for mere end 100 år siden

Af Finn Christensen, statistikchef, Samfunds- & Erhvervsøkonomisk Analyse, Landbrug & Fødevarer.

Danmark er kendetegnet ved en stor produktion og ikke mindst stor eksport af fødevarer. Fra tidlig morgen til sent er der hver dag gang i hjulene i værdikæden fra gården typisk til et marked langt fra den danske grænse. Sådan har det været i mere end 100 år. En af ændringerne til i dag er kølerkæden, så vi i dag kan eksportere til principielt alle lande. I 1909 aftog Storbritannien inkl. Irland 54 pct. af den samlede vareeksport, hvor mere end 99 pct. heraf var landbrugsvarer. I dag er andelen faldet til under 2 pct. Storbritannien er stadig et vigtigt marked, som stadig efterspørger meget bacon. Dengang var eksporten koncentreret om de nærmeste lande og enkelte oversøiske, herunder Kina, USA og Vestindien.

Færdigvarer er i dag langt mere specialiseret og markederne differentieret, så alle kan få den vare, der efterspørges. Det mere end 100 år gamle handelsmønster er stadig intakt: De gamle markeder er stadig størst, dog er der rykket lidt rundt på den interne rangliste. I 2019 gik eksporten af fødevarer til 205 markeder, de fem største markeder udgjorde halvdelen heraf, mens de fem mindste markeder med Eritrea som det mindste med 491 kr. (!) udgjorde 0,0001 pct. af den samlede danske eksport af fødevarer. De 50 mindste markeder købte varer såsom UHT-mælk, udskæringer af forskellig art til forarbejdede grøntsager og en dåse småkager for i alt 55 mio. kr. i 2019. Et udtryk for, at kvalitet trækker tråde langt ud i verden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle