Vovet valutaspekulation

Carry trade, swaps eller slet og ret valutaspekulation har været en god forretning. Større svingninger på valutamarkedet har nu gjort fidusen farligere.

Lån til en lav rente i udlandet og invester pengene til en høj rente et andet sted i verden - det har gjort godt for mange landmænd. Tilsvarende har valutabytte, såkaldte swaps, været utroligt populære finansieringskilder de sidste par år. Nu ser fremtiden for valutaspekulation langt mere risikabel ud.

Søren Ivarsen, finansrådgiver i Jyske Bank, forklarer, at udenlandske lån oftest har været fokuseret på to valutaer.

"Traditionelt har japanske yen og schweizerfranc været finansieringsvaluta i mange år. Japans økonomi har været svag i nu godt 30 år, og derfor har renten været lav. Det er sværere at bedømme den schweiziske rente. Økonomisk set ligner Schweiz resten af Europa. Men på grund af deres særlig tradition for at bankernes verden er hemmelig samt lav inflation, har de kunnet holde renten lav."

Ved at tage et lån i eksempelvis japanske yen eller schweiziske franc har man opnået en rente, meget lavere end det var muligt at få i Danmark. Det eneste lille men har været, at hverken yennen eller francen skulle stige alt for meget i værdi. Hvis det skete, kunne renteforskellen blive ædt op af den højere værdi af lånet i danske kroner.

"I 2005 og 2006 var der kun en vej for valutakursen på yen og franc, og det var ned," forklarer Søren Ivarsen. Dermed var valutamarkedet relativt forudsigeligt, og markedsdeltagerne var nogenlunde sikre på, hvilken valutarisiko de påtog sig.

"Hvis man har haft bare en smule fornuft i den periode, har man næsten ikke kunnet undgå at tjene penge," vurderer finansrådgiveren.

Enormt rentespænd

Blev det udenlandske lån investeret i høj rente valuta som eksempelvis tyrkiske lira, islandske krona eller sydafrikanske rand var afkastet ofte over 10 procent.

Rentespændet dækker i høj grad over, at disse lande havde højere inflation end både Japan og Schweiz og derved var nødt til at have en tilsvarende høj rente for at tiltrække udenlandske penge. Derudover skal renteforskellen også ses som det tillæg, en investor får for at investere pengene mere risikabelt.

Det er netop den risiko der nu ser ud til at komme tilbage på markedet efter et par gyldne år.

Søren Ivarsen mener, at det har manifesteret sig i større svingninger på valutamarkedet, hvis man sammenligner med den stabile periode i 2005 og 2006.

"Folk er nu mere nervøse end tidligere, og vi oplever i højere grad store bevægelser på markedet"

Det gør alt andet lige lån og investeringer i udenlandsk valuta langt mere risikobetonet, da det ikke længere er helt så ligetil at forudsige, hvad man kan forvente at stå tilbage med om et år eller to.

Søren Ivarsen tror dog stadig, at swaps og carrytrade vil være et tema i fremtiden, men man skal være opmærksom på, at der vil komme markant større udsving på valutamarkedet de næste år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle