Avlere må ikke længere have bier i ny naturnationalpark

Biavlere må ikke længere have bistader stående i de kommende naturnationalparker.

Det kan blive enden for dansk øko-honning, at biavlerne ikke længere må have deres bistader stående i de kommende naturnationalparker. 

Det fortæller blandt andet 28-årige Mathias Hvam, der er Danmarks største producent af dansk, økologisk honning til dr.dk. Mathias Hvam ejer 60 økologiske bifamilier i Stråsø Plantage, hvilket også han bedstefar havde før ham. Men nu skal Stråsø Plantage omlægges til naturnationalpark, og der er husdyr til kommercielt brug ikke velkommen, lyder det.

Problemet er, forklarer Danmarks Biavlerforening, at økologiske bistader skal placeres, så 95 procent af nektar og pollenkilder inden for en radius af tre kilometer er naturområder eller økologiske arealer - og i praksis er det næsten kun på statens naturarealer, det kan lade sig gøre.

"Nu er det lige lykkedes os at få lidt danskproduceret, økologisk honning ud på hylderne, men den kommer til at forsvinde igen, hvis de steder, vi har mulighed for at producere den, bliver taget fra biavlerne", siger Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle