Avlscenter har skiftet fiskemel ud med sojaprotein-koncentrat

Råd fra en foderrådgiver var baggrunden for, at Munbro Svineavl ved Holstebro siden høsten 2018 har erstattet fiskemel med TripleA’s sojaproteinkoncentrat. Et produkt, det store avlsselskab ser flere fordele ved.

Som stort avlscenter kaster Munkbro Svineavl sig ikke bare over nye produkter fra de sælgere, som løbende kontakter avlscentret ved Holstebro. Det er der en særlig grund til.

»Det vigtigste for os er, at vores avlsdyr har gode og stabile forhold under opvæksten, så vi kan opnå og dokumentere avlsfremgange. Det skal være sådan, at det er genetikken og ikke miljøet, der løfter vores produktion«, siger medejer Christian Stokkendal og uddyber:

»Når sælgere ringer til os, så siger jeg altid, at det er noget, vi drøfter med vores foderrådgiver, Jens Korneliussen fra SvineRådgivningen. Ham læner vi os op ad, når det handler om foderoptimering«.

Samme procedure var firmaet TripleA underlagt, da Munkbro Svineavl skulle optimere smågrisefoder i efteråret 2018.

»Jens Korneliussen har haft erfaringer med AX3 i både ind- og udland. Det lyttede vi til og valgte at lade proteinkoncentratet indgå i vores smågrisefoder«, forklarer Christian Stokkendal om baggrunden for, at en del af bedriftens klimagrise nu får TripleAs AX3 i blanding 1 og 2.

AX3 har gjort en forskel for Munkbro Svineavl. Hvilke kan du læse mere om i Magasinet SVIN Special, der udkommer tirsdag 21. maj. Abonnement kan bestilles på landbrugsmedierne.dk/abonnement

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle