Landmænd skal være bedre til at sige, at de også vil levere kloden videre til næste generation, som den er nu. Sådan lød det i debatten på delegeretmøde.
Bæredygtighed er et begreb, der er kommet for at blive, og det er vigtigt at landbruget selv tager hånd om det.
Det fastslog Anne Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i en temadebat om bæredygtighed på
Landbrugs & Fødevarers delegeretmøde torsdag. Og hun erkendte, at kloden har en udfordring. For hvis hele den voksende verden kopierer vestens livsstil skal der bruges 2,6 jordkloder i 2050.
"Selv hvis Seges sætter speederen i bund kan vi ikke nå 2,6 jordkloder", sagde hun.
Samtidig pegede hun på at landbruget har gjort meget og nu producerer mere med mindre. Blandt andet at dansk kød- og mælkeproduktion er blandt verdens mest klimaeffektive.
Siden 1990 har landbruget øget produktionen med 31 procent og reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent, kvælstofudledningen med 37 procent og markoverskuddet af fosfor med 77 procent.
"Vi har meget at være stolte af, men vi skal have forbrugerne, meningsdannerne og politikerne med på rejsen", sagde Anne Arhnung.
I et par videoklip sagde godsejer Carl B. Thøgersen, at landbruget er kommet for sent i gang med at tale om bæredygtighed. Vi skal italesætte det og sætte mål for, hvor vi vil hen", sagde han.
Lars Olsen, landmand ved Nibe pegede på, at man som landmand kan gøre mere ud af at se på input i forhold til output med henblik på at rykke i mere bæredygtig retning.
Villads T. Sørensen, pegede på, at hvis gør sig sine input og output klar, så kan man diskutere med omverdenen på faktog og ikke følelse og i øvrigt selv ressourceoptimere.
Landmand Karen Kjær tilføjede, at man ikke kan få folk på Østerbro overbevist på grundlag af fakta alene.
"Vi skal også tale om følelser, hvis vi vil i dialog. Vi skal være bedre til at fortælle at vi også ønsker at levere kloden videre til næste generation i ligeså god tilstand, som den er i dag", fastslog hun.
