Danmarks Naturfredningsforening giver landbruget skylden for, at søernes tilstand er forværret de senere år, men det er helt forfejlet, mener faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald.
Det går den gale vej for miljøet i Danmarks søer. Det fastslår de seneste tal fra den nationale overvågning af miljøet, som Aarhus Universitet udgiver i sine Novana-rapporter.
Selvom Aarhus Universitets afrapportering ikke siger noget om, hvad årsagen til tilbagegangen skyldes, så har Danmarks Naturfredningsforening alligevel ikke været sen til at skyde på landbruget, og den landbrugspakke som blev vedtaget i december 2015, og hvor de reducerede gødskningsnormer blev afskaffet gradvist frem mod 2017 mod, at landbruget til gengælde skulle udlægge mange flere målrettede efterafgrøder
- Det har været en katastrofe at give landmændene lov til at hælde mere gødning ud på markerne. Det er dybt, dybt utilfredsstillende, at tilbagegangen er så massiv, siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding til Politiken.
Fosfor er udfordring for søer
Sammenkoblingen mellem landbrugets kvælstofudledninger og søernes tilstand bliver mødt med kritik fra Bæredygtigt Landbrug, der i en pressemeddelelse beskyder Danmarks Naturfredningsforening for at føre en skræmmekampagne.
Foreningens faglige direktør Jørgen Evald påpeger, at det er fosfor, der er den helt store udfordring i søernes vandmiljø.
- Og det er åbenlyst, at når man forsumper det danske landskab – med vådlægningsprojekter og med at undlade oprensning af vandløb i en tid med øgede nedbørsmængder – så mobiliserer man fosfor. Og dét er gift for søerne, siger han og fortsætter:
- Det er helt vanvittigt at tale landbrugsdrift i denne sammenhæng, for takket være en bedre udnyttelse og effektivisering af fosforudnyttelsen i landbruget anvender landmændene i dag en tredjedel af den handelsgødningsfosfor, man brugte tilbage i 1990’erne, siger han.
Han påpeger, at når det kommer til søerne, så er det også et problem, at myndighederne tydeligvis ikke har styr på spildevandsudledningerne i en tid med megen regn – og at de påtvungne efterafgrøder flytter kvælstofudledningerne fra efterår til forår, hvor de har større betydning.
- De håndtag, man skruer på fra lovgivernes side, virker ikke. Man har simpelthen ikke greb om reguleringsændringerne, lyder det fra Jørgen Evald Jensen.
Fra Landbrug & Fødevarers miljødirektør Anders Panum, så lyder det til Politiken, at han ikke kan genkende, at landbruget er årsag til tilbagegangen for søerne. Han nævner klimaændringer og fejlramte analyser i 2010’erne som mulige forklaringer på det forværrede miljø.
/ege
