I begyndelsen af november kom Vestre Landsret frem til, at der ikke er grundlag for at underkende efterafgrødereglerne, som Bæredygtigt Landbrug ellers mener, at der er. Foreningen overvejer nu at tage sagen videre til Højesteret.
Selvom der nu ligger en dom fra Vestre Landsret, der frikender Fødevareministeriet, så er punktum i den årelange strid mellem Bæredygtigt Landbrug og staten om, hvorvidt efterafgrødereglerne er gyldige næppe sat.
Inden for de næste 14 dage, så skal Bæredygtigt Landbrug nemlig beslutte sig for, hvorvidt de vil gå videre med sagen til Højesteret. Og lytter man til foreningens chefjurist Nikolaj Schulz, der nu har nærlæst dommen, så skinner det tydeligt igennem, at han langt fra er tilfreds.
Sagen handler ultrakort fortalt om, hvorvidt der burde være foretaget en miljøvurdering før reglerne om målrettede efterafgrøder blev indført i 2020. Altså en vurdering af, om det har negativ indvirkning på miljøet, at man stiller krav om målrettede efterafgrøder. Når der ikke inden efterafgrødereglerne blev vedtaget, er lavet denne miljøvurdering, så er efterafgrødereglerne ikke gyldige, mener Bæredygtigt Landbrug.
Fra Landbrugsstyrelsen, der hører under Fødevareministeriet, har man under sagen, hele tiden vurderet, at efterafgrødereglerne ikke er omfattet af kravet om en miljøvurdering. En afgørelse der blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet
- Efter at have nærlæst dommen fra Vestre Landsret, så er der en hel række ting, som vi får medhold i, lyder det fra Nikolaj Schulz, der fortæller, at det blandt andet gælder, at efterafgrødebekendtgørelsen er omfattet af miljøvurderingsloven.
Mener landsret misforstår
I dommen fra Vestre Landsret lyder det imidlertid, at efterafgrødereglerne ”efter sit indhold” ikke sætter rammerne for, hvor meget husdyrgødning, som man må bruge. Og det vil altså sige, at der ikke var behov for at lave en miljøvurdering inden reglerne bliver vedtaget.
- I den her kontekst har man i dommen, misforstået, at hvis du som landmand har flere eller færre målrettede efterafgrøder, så har det indlysende betydning for, hvor og hvor meget husdyrgødning, man må udbringe på landbrugsarealerne. Og det bliver formentlig det sagen kommer til at handle om, hvis vi i givet fald anker den, siger Nikolaj Schulz, der fortæller, at det svarer til, at man i et økonomisk regnskab ignorerer, hvad en enkelt post har af betydning for det samlede regnskab.
Det lyder til, at I hælder til at anke sagen?
- Der er gode argumenter, men intet er afgjort endnu. Vi får medhold i meget, men mangler lige det sidste, og det sidste kan ende med en stor hovedpine for danske landmænd, siger Nikolaj Schulz, der tilføjer:
- Og efterafgrøderne har altså i de store mængder, som vi taler om her, en negativ virkning på miljøet, da vinterafgrøderne må fraviges, siger han.
Chefjuristen har undervejs i den mere end to år lange sag flere gange argumenteret for, at efterafgrødereglerne er økonomisk skadelige, men også potentielt skadelige for miljøet, fordi når landmanden skal have efterafgrøder efter høst, så kan landmanden ikke samtidig have overvintrende afgrøder.
- Det er muligt, der samlet set kommer mindre kvælstof eller samme mængde kvælstof ud i vandmiljøet med efterafgrøder, men skaden bliver alligevel betydeligt større, når kvælstofudvaskningen med reglerne flyttes til foråret, lød det blandt andet fra chefjuristen i september lige inden sagen skulle behandles i Vestre Landsret.
På Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside har Nikolaj Schulz uddybet i mere juridiske termer, hvorfor han ikke er enig med dommen fra Vestre Landsret.
