Randzonedommen bliver ikke anket. Utroligt tilfredsstillende og lettende for dansk landbrug, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug, der første sagen for Povl og Christian Blak Bojer.
I dag blev der sat et punktum i randzonesagen og flere års kamp mod det offentlige er slut for Povl og Christian Blak Bojer.
Hos Bæredygtigt Landbrug er der stor tilfredshed med statens beslutning om ikke at anke.
Bjarne Nigaard, adm. direktør, udtaler til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside:
”Det er utroligt tilfredsstillende og lettende for dansk landbrug og for Povl og Christian Blak Bojer i særdeleshed, at den her sag er definitivt slut. Jeg synes, at det er en fornuftigt beslutning fra anklagemyndighedens side.
Det er en tynd lovgivning de har strikket sammen, og de præmisser som dommeren har lagt vægt på, kan de jo ikke rette op på. Det er uoprettelige fejl, at kortmaterialet er så elendigt som det. Det er uopretteligt, at der ikke længere er nogen kompensationsordning endsige aldrig rigtig har været en ordning.
Så i det hele taget har der ikke være styr på tingene, og det kan man ikke få med tilbagevirkende kraft, så derfor er det en forståeligt og rimeligt, at dommen kommer til at stå ved magt.”
Advokatens kommentar
På hjemmesiden er offentliggjort følgende udtalelse fra Ulrik Baller, Interlex Advokater:
Statsadvokaten har netop meddelt, at dommen af 11.05.2015 ikke bliver anket.
Sagen, der blev ført med faglig og økonomisk støtte fra Bæredygtigt Landbrug, blev vundet med følgende begrundelser:
• At selve lovens beskrivelse af randzonepligtige vandløb var uklar.
• Desuden skulle der i kølvandet på selve loven udsendes kortmateriale, der på den enkelte ejendom skulle vise, hvilke vandløb der var randzonepligtige. Retten fandt, at dette kortmateriale var betydeligt fejlbehæftet.
• Endelig lagde retten vægt på, at der til randzonepligten var knyttet en økonomisk kompensation med EU-midler, men det viste sig efterfølgende, at myndighederne ikke gyldigt kunne anvende disse hertil, hvorfor kompensationsordningen bortfaldt.
Det var gjort gældende, at den manglende kompensation var en overtrædelse af grundlovens § 73, hvorefter ekspropriation kun kan gennemføres mod en fuldstændig erstatning. Det har retten dog ikke direkte forholdt sig til, og heller ikke om randzoneloven var i strid med EU-lovgivningen.
Udfaldet indebærer fremadrettet,
• at op mod 300 verserende sager med overvejende vil blive trukket tilbage.
• at dommen rejser tvivl, om loven fremadrettet kan håndhæves over for landmænd, der måtte undlade at udlægge randzoner. Det skyldes, at der fortsat ikke er etableret den ved loven forudsatte kompensationsordning, og at der også er betydelige fejl ved det nye, gældende kortmateriale, randzonemyndigheden har ladet udarbejde.
Denne sag må være et ”wake up call” til fødevareministeren om at få loven ophævet.
Sker det nu eller efter folketingsvalget, betyder det, at alle landmænd, der måtte have undladt at udlægge randzoner inden lovens bortfald, ikke kan straffes herfor, da en sådan ophævelse efter straffeloven har tilbagevirkende kraft.
