Bæveren har fundet vej til Thy Nationalpark

Efter knap 20 år har bæveren fundet vej fra Vestjylland til Nationalpark Thy.

I 1999 blev bæveren sat ud i Klosterheden Plantage syd for Limfjorden. Nu har den så forceret de cirka 50 kilometer til Nationalpark Thy.

Her er der fundet tydelige bæverspor med en dæmning og fældede træer. Det oplyser Nordjyske Medier.

Et lille bæverbo vidner endda om, at en familieforøgelse er under forberedelse.

Vanding sikrer grovfoderet: Jeg forventer over 13.000 FE i majs - og det er rekordKvæg 18. september · 07:44

"Så med lidt held skal vi have bæverunger i nationalparken til sommer", fortæller naturprojektleder Anna Gudrun Worm fra nationalparken.

Anna Gudrun Worm har svært ved at skjule sin begejstring over, at den nu har krydset Limfjorden:

"Bæveren er en økologisk nøgleart og en rigtig lille landskabsingeniør. Den fælder træer og ændrer vandløb i et væk, og det skaber en naturlig dynamik og variation i naturen til gavn for andre dyr og planter.Foreløbig er bæveren kun set et enkelt sted i nationalparken. Og indtil videre er det en hemmelighed, hvor det er", mener hun.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu