Børnebørn ser op til deres bedstefar, der har rekord i vinterbyg i år

Det er et stort hit for både små og store, når familien besøger morfar og mormor ved Struer som afslutningen på sommerferien.

Gårdejer Knud Steffensen er gået lidt i stå med høsten af raps. Siden tirsdag har han haft regn ved sin gård Hvidbjerggård i Hvidbjerg, Thyholm. Alene torsdag, har de fået 30-40 mm regn. 

Derfor kan det næsten ses som en solstråle blandt bygerne, når børnebørnene besøger ham eller som på billedet tager med ud i marken for at kigge efter spildkorn fra vinterbyg.

"Det er da fantastisk at have børnebørnene med, for det er hyggeligt at have besøg", siger Knud Steffensen på 67 år, der lige nu har syv børnebørn.

På gården med 180 hektar bor han sammen med sin hustru, der ofte kommer med en madpakke ud til børnene. Markdriften driver han sammen med sin yngste søn, der en dag skal overtage gården. Derudover har Knud Steffensen en datter, mens den ældste søn på billedet kører i mejetærskeren Claas Lexion 450.

"Vi er færdige med vinterbyggen og har høstet 93 tønder pr. hektar. Så meget har vi aldrig høstet før. Vintersæden er etableret godt i efteråret", siger Knud Steffensen.

Høst er det sjoveste

I en landsby uden for Esbjerg bor Poul M. Skovsborg, og han tilbringer ofte en weekend hos sin svigerfar Knud Steffensen sammen med hustruen og parrets tre børn. Sidstnævnte glæder sig hver gang, det bliver august, for så skal de med ud i marken hos morfar og mormor.

"De er ofte med, når der skal pløjes og sås, men høsten er altid det sjoveste, for der kommer mejetærskeren ud. Det er en hyggelig afslutning på sommerferien, og vores børn elsker at hjælpe bedstefar og deres to onkler med årets høst", fortæller Poul M. Skovsborg. 

Ser op til sin morfar

Han stammer ikke selv fra et landbrug, men arbejder som skolelærer. Der opstår en glæde ved at se børnene dele interesse for landbruget sammen med hans svigerfar.

"Det er rigtig fedt, at de får set naturens gang og oplever et andet erhverv, hvor der i år 2019 er så mange erhverv, der kalder på dem. Især vores ældste dreng Markus på 13 år ser meget op til sin bedstefar. De to kan være en hel dag sammen ude i marken", siger Poul M. Skovsborg.

Tilbage hos Knud Steffensen kan han kun vente på, at det bliver tørvejr. Han er knap nok begyndt på raps, der lyder på 40 hektar.

"I forhold til kalenderen er vi ikke bagud, men det er træls, at vi ikke kan høste. Så er det godt, at et af børnebørnene har fødselsdag i dag, så har vi masser af tid til det".

Med billederne deltager Poul Markus Skovsborg i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle