Baltic Pipe forsinkes i tre måneder - lodsejere bliver kontaktet

Gasprojektet Baltic Pipe bliver samlet forsinket cirka tre måneder efter klagenævns underkendelse af miljøtilladelse. Energiinet kontakter nu lodsejerne.

Baltic Pipe-projektet forsinkes samlet med cirka tre måneder efter underkendelse af miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har dog givet tilladelse til, at arbejdet genoptages flere steder, men andre områder skal afvente ny miljøtilladelse. Det skriver Energinet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet opævee 31. maj 2021  Miljøstyrelsens miljøtilladelse til Baltic Pipe-projektet og  Energinet måtte lukke det store gasledningsprojekt midlertidig ned.

Nu har Miljøstyrelsen imidlertid tilkendegivet, at arbejdet kan genoptages flere steder på den 210 km lange rute. Samlet set kan arbejdet på den største del af den 210 km lange rute på tværs af Danmark fortsætte. Men klagenævnets beslutning betyder i følge Energinet, at arbejdet på Vestfyn og i Sydøstjylland må udskydes fra 2021 til foråret 2022.

Her må ikke arbejdes

De strækninger der skal afvente ny miljøtilladelelse, inden arbejdet genoptages, er:

Arbejdet på den sydøstjyske rørledning mellem station Egtved og Lillebælt og fra Lillebælt til Brylle vest for linjestation Bellinge, samt elforsyningen gennem Næstved Storskov fra Haslev til Everdrup kompressorstation.

Her kan der arbejdes

Arbejdet kan  genoptages her:

På rørledning i Jylland fra det punkt, hvor gasledningen føres i land ved Houstrup Strand/Blåbjerg i Vestjylland til modtageterminalen Nybro. Desuden kan der arbejdes på modtageterminalen i Nybro, på rørledning på Fyn fra Brylle til Nyborg, på rørledning på Sjælland fra Kongsmark til samlingspunktet med en rørledning over Østersøen til Polen, på ny kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune og på ny transformerstation på kompressorstationen ved Everdrup.

Kontakter lodsejere

Energinet beklager forsinkelserne overfor de mange lodsejere, der skal lægge jord til arbejdet.

"Baltic Pipe er et vigtigt projekt for Danmark og energiforsyningen i Central- og Østeuropa, men vi er fuldt ud klar over, at mange lodsejere helst havde været det foruden. Derfor betyder det meget for mig, at vi kan gøre arbejdet færdigt som planlagt de fleste steder i landet. Men omvendt er jeg meget ked af, at nogle lodsejere har udsigt til en forsinkelse. Vi kontakter nu alle lodsejere for at forklare, hvordan de bliver berørt, siger Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet.

Polsk partner

Energinet og den polske partner GAZ-SYSTEM aftalte i 2018, at Baltic Pipe skulle være helt færdig i oktober 2022 og kunne transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas årligt. 

Baltic Pipe skal sikre Polen adgang til norsk gas, så Polen bliver mindre afhængig af russiske gasleverancer.

"Vi arbejder nu stenhårdt på at færdiggøre så meget som muligt, så en stor del af den aftalte kapacitet står til rådighed til den oprindelige deadline, siger Marian Kaagh.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle