Baltic Pipe - sådan kommer det til at foregå

13 kommuner og ca. 1.100 ejendomme kan blive berørt af den nye gasledning. Anlægsarbejdet starter i foråret 2020.

Om to år, i foråret 2020, indleder Energinet efter planen anlægsarbejdet med at grave ca. 230 km nye gasrørledninger ned i 13 sjællandske, fynske og jyske kommuner på strækningen fra Egtved i Jylland til Sydøstsjælland.

1.100 lodsejere har fået brev fra Energinet om, at de kan blive direkte berørt af anlægsarbejdet i projektbæltet.

En enkelt landmand på Sjælland ved Everdrup er allerede blevet forvarslet om, at hans ejendom formentlig skal rives ned for at give plads til en kompressorstation på op mod 20 hektar.

Graves en meter ned

De gasrør, som skal graves ned, har en diameter på 80-105 cm og en længde af 16 meter.

Ledningsgraven udgraves til en dybde på 2 meter, så gasrøret beskyttes med minimum 1 meter jord. Anlægsarbejdet tager ifølge Energinet typisk 2-3 måneder på de enkelte marker.

Efter arbejdets afslutning aftales erstatning for afgrødetab og strukturskader m.m.

Byggerestriktioner

På de ejendomme, hvor Energinet placerer nye gasledninger, bliver der tinglyst en servitut med restriktioner.

Den fastslår bl.a,, at der ikke må opføres bebyggelse i en afstand på 20 meter på hver siden af gasledningen.

Ekspropriationskommissionen fastsætter en erstatning for restriktionerne, svarende til ’fuld erstatning’.

Koster 12-16 mia. kr.

Baltic Pipe er en kommende gasrørsledning, som skal sende gas fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark til Polen.

Udbygningen af gasledningen får en kapacitet på 10 mia. kubikmeter gas. Den etableres og finansieres i et samarbejde mellem det statsejede danske Energinet og det polske selskab Gaz-System S.A.

Projektet koster 12-16 mia., hvoraf Energinet skal betale halvdelen. Projektet var i forhøring i december 2017 til januar 2018. Baltic Pipe skal være klar til drift sidst i 2022.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle