Bank har taget kontrol over kæmpe juletræsproducent

Efter tab på flere hundrede mio. kr. i en årrække og et likviditetsmæssigt minus i år på driften i den danske juletræsmastodont Green Team har Sydbank taget kontrol over den kapitalfondsejede virksomhed. Den nyindsatte bestyrelsesformand Christian Junker afviser at situationen er livstruende for selskabet.

Sydbank har taget kontrol over Green Team Holding, der er største producent af juletræer herhjemme, og den tilknyttede virksomhed Majland, og indsat en ny bestyrelse.

Det skriver Agriwatch.

Green Team Group har til huse i Sdr. Omme i Sydjylland og  er blandt Europas største juletræsproducenter. Det har siden 2014 været ejet af den svenske kapitalfond Adelis Equity Partners.

I sidste uge har banken indsat Christian Junker, tidligere mangeårig topchef for Danish Agro, som ny bestyrelsesformand i begge selskaber, Green Team Holding og Majland, hvor Sydbank samtidig overtager 100 pct. af stemmerettighederne.

Christian Junker afviser overfor mediet, at virksomheden befinder sig i en livstruende krise med behov for ny kapital og at den ikke længere er i stand til at møde sine fordringer.

Ejerskabet er, ifølge den nye formand, fortsat det samme, men der er en forståelse mellem de nuværende ejere og Sydbank om, at banken går ind og tager over og holder en hånd under virksomheden.

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle