Banker bekymrede: Politikerne må hjælpe landbruget

Banker brugte årsmøde til at diskutere landbrugets situation.

"Det er bekymrende, at vi ikke kan se bagkanten af landbrugets krise. Derfor er det vigtigt at vi får politikerne på banen. Vi bliver ganske enkelt nødt til at gøre noget."

Sådan lyder udmeldingen fra Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, efter de danske bankchefer har brugt Finansrådets årsmøde som anledning til at diskutere landbruget situation, skriver Finans.dk.

Bankerne er bekymrede over, at det lukkede Ruslands-marked og svage priser presser landmændenes økonomi.

Anders Dam siger, at bankerne allerede har nedskreveet meget på landbrugets værdi i deres bøger, og at der nu er behov for at kunne se, at flere landmænd begynder at tjene penge igen.

Også formanden for Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, vil have politikerne til at hjælpe landbruget.

"Landbruget lider under nogle rammevilkår, som gør det svært at drive et rentabelt landbrug," siger Claus E. Petersen til Finans.dk og henviser til behovet for ekstra kvælstof til planterne.

Han er i det daglige  adm. direktør i Den Jyske Sparekasse, der har nedskrevet 25 procent af deres landbrugskunders værdi.

Emneord

landbrugskrise

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle