Bare det holder: Konsulenter håber styrelsen holder ord om nemmere støtterunde

Stabilitet i Landbrugsstyrelsens IT-systemer står højt på ønskesedlen hos konsulenter op til årets ansøgningsrunde om arealstøtte. Glæden er stor over, at først-til-mølle er væk.

Landet over krydser landmænd og konsulenter fingre for, at dette års ansøgningsrunde om arealstøtte 2020 kommer til at forløbe bedre end i 2019.

"Hvis bare vi kan få en sæson, hvor Landbrugsstyrelsens systemer kører stabilt. Stabilitet og hastighed - det bliver afgørende", siger Søren Greve Olsen, chefkonsulent, planter, i LandboNord,

Han er på forhånd optimist, for bare det, at Landbrugsstyrelsen har afskaffet først-til-mølle princippet i forbindelse med de målrettede efterafgrøder, får humøret til at stige.

"Så skal vi ikke sidde og stresse mandag morgen kl. 7".

Det betyder til gengæld at den stress-test af systemet, som først-til-mølle også var, nu bliver udskudt til ansøgningsrundens sidste hektiske dage, med de indbyggede risici for nedbrud på et prekært tidspunkt, der ligger i det.

"Nu skal vi se at komme godt igennem de næste to en halv måned. Det er en stor arbejdsbyrde, der ligger foran os, men vi glæder os og har trænet og øvet os i reglerne. Vi er så klar", siger Søren Greve Olsen.

Nye krav - flere timer

Også i Velas har planteavlskonsulenterne varmet grundigt op til mandagens startskud på ansøgningsrunden 2020.

"Alle planteavlskonsulenterne har været samlet en hel dag for at snakke nye regler og procedurer", fortæller planteavlskonsulent og koordinator Hanne Pontoppidan, Velas.

Hun har tre hoved-ønsker til årets ansøgningsrunde: Stabile IT-systemer, vellykket placering af de målrettede efterafgrøder, og genetableret mulighed for at overdrage betalingsrettigheder.

"En af vores helt store udfordringer har længe været, at det ikke har været muligt at overdrage betalingsrettigheder ved producentskifter. Der har vi virkelig en flaskehals", siger Hanne Pontoppidan.

Ubehageligt princip

Også her glæder konsulenterne sig over at slippe af med først-til-mølle princippet, som tvang konsulenterne til at prioritere hvilke af deres kunder, der skulle have tilskud til målrettede efterafgrøder.

"Vi kunne let sidde med to landmænd i vores kundeportefølje, som kæmpede om de samme penge", siger Hanne Pontoppidan.

Hun imødeser dog på minussiden, at de nye øgede krav til målrettede efterafgrøder, som mange steder er steget til 30,2 pct., kommer til at lægge beslag på mange ekstra konsulenttimer.

"Det pludselige krav i november betyder, at de mark- og gødningsplaner, som vi ellers havde lavet færdige, er vi nødt til at tage en ny tur med landmændene om. Det kommer til at koste en ekstra time på en del ejendomme".

Kortere 2020-runde

Hanne Pontoppidan forudser alt andet lige nogle ekstra hektiske uger på planteavlskontorerne, i lyset af, at ansøgningsrunden i år er nogle dage kortere end sædvanligt.

"Ofte starter vi 1. februar og har til 21. april. I år har vi fra 3. februar til 17. april, så der er røget nogle dage af".

Derfor er det ekstra vigtigt, at systemerne kører.

"Sidste år kørte gødnings- og efterafgrødeskemaet ikke de første 14 dage. Det gav os en masse ekstra-arbejde".

Ikke mere "Komiske Ali"

I Landbrugsrådgivning Syd glæder chefkonsulent Rikke Kyhn sig over Landbrugsstyrelsens løfter om at opruste IT-mæssigt.

Men hun frygter alligevel, at problemerne i 2019 vil kaste skygger ind over ansøgningsrunden i 2020.

Det fremgår allerede af, at styrelsen har besluttet at indføre papirskemaer til brug for ansøgninger om producentskifte for økologiske arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer.

"De sagde, der ikke ville være nogen problemer. Men i dag ved de ikke, hvornår de er klar med de papirudgaver. Så der er jo stadig problemer", siger Rikke Kyhn.

Hendes kollega i Landbrugsrådgivning Syd, planteavlskonsulent Benny Jensen, har været til landbrugsseminar og oplevede, som noget nyt og positivt, at styrelsens medarbejdere nu erkender, at der har været problemer.

"Nu accepterer de, at der er noget, der kører skidt. Vi var begyndt at kalde dem Komiske Ali", siger Benny Jensen. 

Referencen Komiske Ali henviser til en tidligere irakisk informationsminister. Under invasionen af Irak i 2003 blev han kendt under øgenavnet, fordi han stædig fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet.

Håbet er lysegrønt

Alt i alt er planteavlskonsulenterne forhåbningsfulde i forhold til den kommende ansøgningsrunde, selvom tvivlen gnaver lidt.

En lille oplevelse har ikke gjort det bedre, fortæller Søren Greve Olsen, chefkonsulent i LandboNord, - med smil på læben, understreger han, for han vil ikke bidrage til en "dem" og "os" stemning.

"Landbrugsstyrelsen har sendt et spørgeskema ud til os konsulenter, hvor vi skal fortælle om vores oplevelse med ansøgningsrunden og komme med forslag til forbedringer i år. Nu har jeg to gange forsøgt at sende skemaet ind. Begge gange fejlede det...".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle