Barnebarn er brandvagt i marken

Deltidslandbrug tager foranstaltninger, når de tørre afgrøder skal høstes. 

Der er dyb koncentration på Vestkær, når tre generationer samles om at få høsten i hus på deltidslandbruget med 12 hektar. 

Landmand Lars Hansen, hans søn, Jacques og barnebarn Oliver på 10 år har hver deres job.

Lars Hansen i Mejetærskeren John Deere 1042. Sønnen Jacques og barnebarn Oliver i traktoren Fiat 100-90 med Tim tipvogn høstede i går, søndag, 1,7 hektar vinterhvede.

Under høsten fik barnebarn Oliver et helt særligt job.

"Jeg havde fyldt marksprøjten med vand, så Oliver kunne agere brandvagt. Hvis der skulle udbryde brand i det her ekstremt tørre vejr, så kunne vi i fællesskab bekæmpe det", fortæller Lars Hansen. 

Lars Hansen har høstet 1,7 hektar vinterhvede med et udbytte på 47 tdr/ha med 12,8 i vandprocent. Han er tilfreds med udbyttet i forhold til året. 

Barnebarn får oplevelsen af høst

Lars Hansens barnebarn Oliver spiller meget Farmsimulator og er meget god til det. Når han hjælper Lars Hansen med høsten, så får han lov til at fornemme den rigtige høst.

"Det betyder meget for mig, at han får lov til at opleve høst i 'real life'. Her kan man se kornen komme ned i vognen og være med til at gøre det. Man bliver støvet og beskidt. Oliver kan både lugte og smage høsten", siger Lars Hansen. 

Oliver er første barnebarn og ser meget op til sin bedstefar, derfor er han også tit med til at hjælpe til på det lille landbrug. 

Lars Hansen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterhvede, vårbyg, rug, Triticale, vinterraps og havre.
  • Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle