Fødevarebranchens krav om CO2-reduktioner vil får stor betydning for landmænd, lyder budskabet fra europæisk topchef.
Når de store fødevaregiganter skal leve op til ambitiøse planer at reducere udledningerne af drivhusgasser, kommer de uvægerligt også til at forholde sig til, hvad der sker ude på landmændenes bedrifter.
For mens fødevareproduktion tidligere var et spørgsmål om at købe råvarer på markedet, er der i stigende grad et krav om, at råvarerne leverer et så lavt CO2-aftryk som muligt i afgrødeproduktionen.
Sådan lyder det fra europæisk chef for BASF Agricultural Solutions, Gustavo Palerosi Carneiro. I sidste uge var han i Danmark i forbindelse med konferencen Agri-Food & Climate Cicle 2023 i København.
- Vi har en tæt kontakt og forståelse for landbrugsdrift, og det er en vigtig viden, som vi kan bringe til bordet, siger Gustavo Carneiro.
Allerede nu har BASF flere af den slags demonstrationsprojekter, der peger i retning af, hvad der bliver en del af fremtiden. Et af dem er brugen af nitrifikationshæmmere i dyrkning af foderkorn hos Danish Crowns landmænd.
Et andet eksempel er udviklingen af en CO2-reduceret øl for det tyske bryggeri, Welde Brewery. Øllen er blevet til i et samarbejde mellem bryggeriet, John Deere og BASF.
CO2-reduceret øl
- Vi blev spurgt, hvordan vi kan hjælpe med at dyrke byg på et lavere CO2-aftryk. Så vi samlede alle parterne og fandt sammen frem til løsningen, siger Gustavo Carneiro.
Eksempelvis var det vigtigt i bygmalt-produktionen, at proteinindholdet ikke faldt i bestræbelserne på at imødekomme klimakrav.
Og for BASF, der er kendt som producent af kemi til landbruget, fylder det digitale element af samme grund meget mere end tidligere. BASF har udviklet flere værktøjer som eksempelvis One Smart Spray – en doseringsløsning, der understøtter præcisionslandbrug og dermed en helt præcis tildeling af planteværn, lyder det fra Robert Racz, der er landechef for BASF Agricultural Solutions i Norden.
- For eksempel kan vi med One Smart Sprays avancerede kamerateknologi, der er udviklet af Bosch, sprøjte præcist de afgrøder, der trænger. Og vi kan samtidig dokumentere præcist, hvad der sker, siger Robert Racz, der peger på, at netop dokumentationen er vigtig, når informationer om råvarer i stigende grad skal anvendes i en beregning af de enkelte produkters klima-aftryk, eksempelvis hvor meget planteværnsmiddel, der er blevet brugt.
Bliver det dyrere?
Men hvem hvad med prisen – og giver de nye teknologier det nødvendige afkast af investeringerne?
Gustavo Carneiro tror på, at der i de fleste tilfælde i hvert fald på den længere bane vil være en rentabilitet også for landmændene.
- For det første bliver det ikke nødvendigvis dyrere på den lange bane. Tag elbiler, som i mange år var dyrere, men som i dag er blevet konkurrencedygtige. Ting flytter sig, siger han.
Han peger også på, at effekterne kan være så store, at prisen opvejes af indtægter på den anden side. Han nævner et eksempel på et herbicid produceret af BASF, som gør det muligt at producere ris på tørre marker frem for i vand, hvilket har potentiale til at reducere verdens metan-udledning markant.
- Men det vil ikke bare spare udledning af drivhusgasser, men også spare på vandet, som i hvert fald i andre del af verden er en begrænset ressource, siger han.
- Så nej, jeg tror ikke nødvendigvis, at mere bæredygtige produkter i sidste ende vil betyde en højere pris, siger han.
