Bayer bruger 12 milliarder dollars på retssager om Roundup

Det er blevet en prioritet for Bayer, at få afsluttet nogle af de tusindvis af søgsmål i USA fra folk, der hævder at have fået kræft af Roundup.

Det tyske firma Bayer har taget hul på at løse deres største problem, der fulgte med købet af Monsanto Co. - nemlig de tusindvis af søgsmål, der handler om kræft forårsaget af Roundup.

Det skriver Bloomberg.

Onsdag annoncerede Bayer, at de havde indgået forlig for 10,9 milliarder dollars i sager om Roundup, 820 millioner dollars om giftig kemisk forurening og 400 millioner dollars om skader fra dicamba (et andet herbicid).

Det betyder, at virksomheden har afsluttet 95.000 ud af 125.000 retssager om Roundup.

Sidste år var der en stor stigning i sager, og der kommer stadig flere, hvor tidligere brugere af Roundup beskylder midlet for at have fremkaldt non-lymfom og andre kræftformer, skriver Bloomberg.

Udover Roundup-forliget vil Bayer oprette en fond på 1,25 milliarder dollars, der skal dække fremtidige kræftkrav. Pengene skal også bruges til økonomisk bistand til kræftpatienter og forskning i, om Roundup er kræftfremkaldende.

Aftalen giver Bayer lov til at fortsætte salg af Roundup i USA til brug i baghaver og gårde uden sikkerhedsadvarsler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle