Bayer taber 70 milliarder efter masse-forlig

Bayer har opgjort sit tab i forbindelse med masse-forlig vedrørende Round-up til omkring 70 mia. kroner.

Det har ikke været en billig omgang for tyske Bayer at indgå en lang række forlig i USA omhandlende ukrudtsmidlet Roundup.

I andet kvartal af 2020, hvor forligene er blevet indgået, har Bayer tabt 9,5 milliarder euro, svarende til lidt over 70 milliarder kroner.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit halvårsregnskab, ifølge Berlingske.

I juni annoncerede Bayer, at de havde indgået forlig for 10,9 milliarder dollars i sager om Roundup, 820 millioner dollars om giftig kemisk forurening og 400 millioner dollars om skader fra dicamba (et andet herbicid).

Det betyder, at virksomheden har afsluttet 95.000 ud af 125.000 retssager, hvor Roundup er blevet anklaget for at være kræftfremkaldende.

Bayer har overtaget søgsmålene, i forbindelse med at det for nogle år siden opkøbte selskabet Monsanto, som oprindeligt står bag Roundup.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle