Bedre data løfter økonomien hos slagtesvin
Bedre dataopsamling er en gevinst for besætninger i Produktionskoncept slagtesvin.

De besætninger der deltager i Produktionskoncept Slagtesvin, har en bedre og mere sikker registrering af data om produktionen end andre besætninger.

Derfor kan de lettere eksperimentere med for eksempel nye foderblandinger, andre strategier for vaccinationer eller andre flytteprocedurer, og samtidig få valide tal for hvilken effekt ændringen har.

"Vi ser, at besætningerne i Produktionskoncept Slagtesvin eksperimenterer med forskellige tiltag, der kan løfte økonomien i slagtesvineproduktionen", sagde Joachim Glerup Andersen, Seges Svineproduktion, i et indlæg på Svinekongressen.

Besætningerne kan i løbet af kort tid se, om tiltagene ændrer noget ved fx tilvækst, foderforbrug eller dødelighed.

Fabrikant af alarm til pattegrise: Jeg drømmer om, det bliver et lovkravSvin 8. november · 08:15

"Det kan være brug af roesnitter for at dæmpe mavesår, brug af dyrere mineraler eller forsøg med højere staldtemperatur", sagde han.

150.000 kr.

En investering i udstyr til elektronisk overvågning af foder- og vandoptagelse, temperatur og fugt samt måling af tilvækst koster typisk omkring 150.000 kr.

"Pr. produceret slagtesvin svarer det til en eller to kr. Min tese er, at de penge hurtigt kan tjenes hjem igen", sagde Joachim Glerup Andersen.

Produktionskoncept Slagtesvin har foreløbig kørt i to år og er netop ved at blive udvidet med flere besætninger.

Faktaboks

Bedre data

  • Jo mere præcise data man har om produktionen, jo bedre kan man bedømme, om en given ændring giver overskud.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle