Behov for en specielt fremavlet øko-ko

»Udviklingen indenfor den økologiske mælkeproduktion er hidtil alene sket ved at tilpasse management, fodring- og produktionsstrategier til den økologiske produktion.

Men dyrene er næsten ikke blevet tilpasset, for det er de samme racer og avlslinjer som den konventionelle og den økologiske produktion bruger," siger Morten Kargo, seniorforsker ved Aarhus Universitet og projektleder for ICROFS-projektet SOBcows, der undersøger mulighederne for bedre avlslinjer i den økologiske mælkeproduktion, og han fortsætter:

"Vores undersøgelser tyder på, at de økologiske kvægproducenter vil have gavn af at anvende specielle økologiske linjer, specielt hvis avlsarbejdet skal drives på basis af de økologiske principper, hvor sunde og robuste dyr vejer tungt.

Det er særligt relevant i en tid, hvor antallet af økologiske malkekøer øges både herhjemme og i udlandet.«

Ny teknik i form af ordbog

Desuden påpeger Morten Kargo, at den nye teknik med genomisk selektion, hvor markører sættes på kromoser, der repræsenterer bestemte egenskaber i generne, har gjort det meget lettere at opnå tilstrækkelig avlsfremgang i mindre racer eller avlslinjer.

»Måske er der nogle, der tænker, at genomisk selektion lyder lidt u-økologisk, men det er det slet ikke.

Faktisk er det blot en form for ordbog, som forklarer sammenhængen mellem nogle markører på kromosomet og almindelige egenskaber hos kvæget, såsom mælkeydelse, frugtbarhed osv.«, forklarer Morten Kargo.

Avl efter økonomisk gevinst

Projektet har derfor kigget på muligheder for, at produktionen kan få en produktionsmæssig gevinst.

Det kan for eksempel være ved at opsætte specifikke avlsmål for den økologiske produktion og ved at fremavle egenskaber, der har speciel høj værdi i den økologiske produktion, som for eksempel et højt indhold af umættede fedtsyrer i mælken.

Nicheprodukter og gamle racer

Lige netop fremavl af specifikke egenskaber kan føre til nicheprodukter til gavn for mejerierne og for forbrugerne.

Mejeriselskabet Naturmælk deltager i projektet og mener, at det er nødvendigt at fokusere på avl i den økologiske mælkeproduktion, for dels at kunne producere indenfor de økologiske regler, dels for at udvikle fremtidens mejeriprodukter.

»I forhold til de racer vi bruger nu, og de regler økologien bevæger sig indenfor fx i forhold til kraftfoder, så kan vi ikke udnytte det potentiale køerne har. Så vi må avle efter køer, der bedre kan omsætte store mængder grovfoder.

Samtidig med er vi nødt til at få nogle mere robuste køer, som ikke så ofte bliver syge, for vi vil gerne udfase brugen af antibiotika. Og når besætningerne bliver større og større, så skal køerne også kunne holde til at gå langt for at opfylde kravene til afgræsning«, siger Frode Lehmann, bestyrelsesformand for Naturmælk.

Frode Lehmann peger desuden på vigtigheden af at igangsætte et avlsprogram for de gamle danske malkeracer.

»Vi ser flere og flere nicheprodukter på markedet, og det er jo spændende. Men det er også vigtigt at udvikle produkter fra de gamle danske racer. De har en vigtig historie, og Danmark bliver et fattigere land uden dem, siger Frode Lehmann.

»Det er en ret spændende tid, den økologiske mælkeproduktion går i møde, for det er store beslutninger, erhvervet står overfor.

Uanset hvilken vej producenterne og erhvervet vælger at gå, så kræver det dog en struktureret registrering af dyrenes egenskaber og et solidt avlsprogram. Og rent økonomisk skulle den økologiske mælkeproduktion gerne vinde på en sådan indsats«, forklarer Morten Kargo.