Bekræftet: Fem tyske vildsvin havde afrikansk svinepest

I alt er der nu fundet seks vildsvin med afrikansk svinepest i Tyskland på en uge.

Det er nu endeligt bekræftet, at yderligere fem vildsvin har fået konstateret afrikansk vildsvinepest på tysk jord.

Det skriver det tyske landbrugsministerium BMEL i en pressemeddelelse.

Fire af vildsvinene blev tirsdag fundet døde, mens et blev skudt, da det så sygt ud. 

Herefter blev vildsvinene først testet af de lokale myndigheder, men onsdag aften har også det nationale laboratorie fundet afrikansk svinepest i dyrene.

Vildsvinene blev fundet nær landsbyen Neuzelle, kun få kilometer nord for, hvor det første vildsvin med afrikansk svinepest blev fundet sidste torsdag.

Det tyske ministerium skriver desuden, at man forhandler med tredjelande om at få lavet en såkaldt regionaliseringsaftale.

Det vil sige, at lande som Japan og Kina skal acceptere at importere kød fra dele af Tyskland, der ikke er ramt af sygdommen. Noget, der kan blive en svær opgave.

 

Emneord

ASF i Tyskland

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle