Bekræftet: Nu kommer EU's grønne plan for landbruget

Onsdag præsenterer EU mål for, hvor meget medlemslandene skal reducere forbruget af pesticider, gødning og antibiotika.

Den har været udskudt på ubestemt tid, men nu skulle den være god nok: EU's Farm to Fork-strategi bliver præsenteret onsdag.

Strategien er vigtig, fordi det er den, der kommer at sætte europæiske reduktionsmål for pesticider, gødning og antibiotika.

"Kommissionen vil identificere foranstaltningerne til at nå disse reduktioner via dialog med interessenterne", skriver EU-kommissionen.

kan ramme danmark hårdt

Først bliver det dog interessant, hvordan kommissionen vælger at sætte målene.

Hos Landbrug & Fødevarer har man tidligere udtalt bekymring om, hvorvidt aftalen kan ramme Danmark hårdere end vores europæiske kolleger.

"En risiko er, at man siger, at alle lande skal reducere med samme procentsats fra det udgangspunkt, som de har i dag. Det vil gøre det dyrere for os end vores europæiske kolleger, der har flere lavthængende frugter til rådighed. Det forsøger vi at gøre Kommissionen opmærksom på", har L&Fs EU-politiske chef Niels Lindberg Madsen tidligere udtalt til LandbrugsAvisen.

Aftalen er en del af EUs store klimaplan Den Grønne Pagt - eller Green Deal.

Samme dag, altså onsdag, vil EUs biodiversitetsstrategi ligeledes blive offentliggjort.

Emneord

Top2

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle